Nyborg Forsyning & Service A/S
Nyborg

Proces- og kvalitetsmedarbejder søges til vores organisation indenfor vand og spildevand

Har du lyst til at arbejde med alsidige, spændende processer og kvalitetsarbejde indenfor vand og spildevand?

Vil du medvirke til at sikre og optimere fremtidens vand og spildevandsbehandling med optimal udnyttelse af ressourcerne, heriblandt sikre et minimum forbrug af energi?

Vi søger en selvstændig medarbejder, som trives med frihed under ansvar, arbejde med avancerede processer i vand og spildevand, og løse opgaver i fællesskab med engagerede kollegaer i driftsafdelingerne. Du skal kvalitetssikre arbejdet i henhold til ISO9001 kvalitetsledelse og ISO22000 fødevaresikkerhed.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Procesovervågning og optimering af vores vand og spildevandsbehandling og gerne med mulighed for service og vedligehold af procesudstyr
  • Kvalitetsarbejde indenfor ISO 9001 kvalitetsledelse og ISO 22000 fødevaresikkerhed
  • Kvalitetskontrol med interne og eksterne analyser på vand og spildevand
  • Arbejde med beredskabsplaner
  • Medvirke til udvikling og fornyelse af processer, udstyr og teknik
  • Deltage i diverse forefaldende arbejde på vand og spildevand
  • Administrative opgaver

Om dig

  • Uddannelse som proces- operatør/ingeniør eller tilsvarende
  • Gerne erfaring/viden om procesanlæg og gerne viden om vand og spildevand
  • Kan kombinere det praktiske arbejde med proces- og kvalitetsforståelse
  • Gode formuleringsevner, IT-færdigheder og en talknuser
  • Du kan strukturere din egen hverdag, er fleksibel, serviceminded og omstillingsparat
  • Evner at arbejde på tværs af vores organisation
  • Parat til at deltage i relevant efteruddannelse

Du vil opleve

  • Udpræget ansvar for egne opgaver
  • Uformel og ærlig omgangstone sammen med gode kollegaer
  • En fleksibel og flad organisation

Ansøgning

Lyder stillingen som noget for dig, så send os din ansøgning og relevante bilag til job@nfs.as, så den er os i hænde senest mandag den 6. maj 2024.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 20. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesforhold:

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem KL og pågældende faglig organisation.

Yderligere oplysninger

Her du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Driftschef Jan Sørensen på tlf. 63 31 50 93 eller mail. jso@nfs.as

Vil du vide mere om virksomheden kan du besøge os på www.nfs.as

Nyborg Forsyning & Service A/S er et multiforsyningsselskab, der er 100 pct. Ejet af Nyborg Kommune. Vi leverer vand, varme og står for renovation og spildevand for borgerne i Nyborg Kommune. Vi er ca. 60 ansatte. Vi lægger vægt på gensidig respekt, frihed under ansvar, uformel omgangstone og et positivt menneskesyn.