Gulvcenteret.DK ApS
Herlev

Bogholder – hold styr på tallene hos en grossist i vækst (evt. deltid)

Trives du i rollen, som den der går forrest og skaber overblikket, og motiveres du af en skiftende arbejdsdag med opgaver af forskellig karakter?

Velkommen til Gulvcenteret

Vi er 7 kolleger, der leverer alle typer gulvbelægningsprodukter til gulvslibere og gulvlæggere. Vi har både butik i Herlev og i Aarhus, og du bliver en del af afdelingen i Herlev.

For os er det vigtigt, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Det betyder, at vi næsten altid går hjem med et smil på læben – for vi er tætte i teamet – og så har vi det godt både socialt og fagligt.

Et 360° bogholderi

Du kommer til at dække alle aspekter af bogholderiet i Gulvcenteret, når du bl.a. dykker ned i løn, debet og kredit. Samtidig kommer du også til at zoome ud på de mere praktiske opgaver, som fx planlægning af personalearrangementer.

Du får derfor et alsidigt job, hvor du blandt andet:

  • håndterer måneds- og årsregnskab
  • står for kredit og debet
  • står for løn samt moms- og skatteindberetninger
  • håndterer de daglige bogføringsopgaver som fakturering, justeringer og afstemninger
  • ordner ad hoc-opgaver, fx dokumenthåndtering og indkøb.

Du har styr på alle bogholderiets facetter …

… og du trives i krydsfeltet mellem regnskabsopgaver, administration og lidt praktisk, der kan komme ind fra højre.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har nogle års erfaring med bogholderi
  • er den fleksible kollega med fokus på, at opgaven bliver løst inden for deadline
  • arbejder selvstændigt og struktureret.

Vil du styre bogholderiet hos os?

Så send en kort ansøgning og dit CV hurtigst muligt til mj@gulvcenteret.dk. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Martin Jespersen på tlf. +45 91 55 07 38.

Samtalerne afholdes løbende, og vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!