Autohuset Hørsholm
Kokkedal

Servicerådgiver

Vi søger landets bedste Servicerådgiver til vores indskrivning.

Har du flair for at yde ekstraordinær kundeservice, og kunne du tænke dig at blive del af Autohuset Hørsholm A/S hvor kvalitet og solidt samarbejde er i højsædet, skal du søge denne.

Som Servicerådgiver vil dine primære arbejdsopgaver være:

  • Booking af værkstedsarbejde
  • Tilbudsgivning
  • Pakning af reservedele
  • Betjening af kunder
  • Medansvarlig for det tekniske personale på værkstedet
  • Og meget mere

Vi tilbyder:

  • En moderne arbejdsplads, hvor kunden altid er i centrum
  • At være en vigtig del af et af verdens stærkeste brands – Volkswagen, Skoda, Cupra og Seat.

Vi forventer at du:

  • Har et stort drive og kan veksle imellem at være selvstændig og holdspiller
  • Er vedholdende og står ved dit ord - både over for kunder og kollegaer
  • Er fleksibel, kundemindet, tillidsvækkende og god til at kommunikere med forskellige kundetyper
  • Trives i et hektisk og dynamisk miljø, hvor der lægges vægt på performance og resultater, men hvor det samtidig er sjovt at gå på arbejde
  • Kan dansk i både skrift og tale.

Du bliver placeret i front med direkte kundekontakt, så service og travlhed skal være noget, du trives naturligt godt med - kendskab til biler eller branchen er ikke must, men en fordel.

Autohuset Hørsholm er Nordsjællands største autoriserede Volkswagen-forhandler. Vi har et bredt sortiment af spændende biler fra nogle af Danmarks mest populære bilmærker. Lige fra den lille, men alligevel rummelige up! til den kraftfulde Cupra. Desuden er vi autoriseret Volkswagen Erhvervscenter og autoriseret Seat og Cupra forhandler.

Udover at være autoriseret Volkswagen, Seat og Cupra forhandler, er vi også Skoda servicepartner.

Vi er ca. 50 ansatte og vi har en god uformel intern stemning, hvor der altid er plads til et smil.

I ansøgningen skal du beskrive dig selv, dine evner og kvalifikationer nærmere, samt skrive, hvorfor vi skal vælge dig.

Enhver ansøgning vil blive behandlet fortroligt.

Arbejdstid: 37 timer ugentligt

Ansøgningsfrist: 30.april 2024

AL HENVENDELSE BEDES SKE VIA MAIL. flcla@ah-h.dk

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.