Mc Uldall Maskinfabrik A/S
Skanderborg

Bliv vores nye industritekniker, og få:

  • fingrene i avancerede og højtspecialiserede maskiner
  • gode kolleger, som kan deres kram
  • en stabil arbejdsplads i vækst – og en leder, der lytter til dine gode ideer.

Her er det ikke bare dig, der bliver stillet krav til. Det går også den anden vej. Og vi tager altid dine ønsker og input seriøst,

siger Casper, som bliver din nye leder.

Kolleger af stål

Hos MC Uldall Maskinfabrik A/S laver vi delkomponenter, primært i rustfri stål, til food-, pharma- og offshore-industrien.

På fabrikken i Stilling ved Skanderborg bliver du en del af vores drejeteam, hvor vi lige nu er 8. Men i alt får du 52 gode kolleger, ligesom du samarbejder med både svejse- og fræseteamet.

Kunderne kender os for den høje kvalitet. Og det skyldes helt klart vores dygtige kolleger.

Det faglige niveau er lige så højt, som tonen er afslappet. Vi nyder både at nørde det tekniske, men også at samles over fredagsrundstykkerne,

fortæller Kim, industritekniker og din nye kollega.

Slå dig løs i CNC-drejning

Vi tager alle slags opgaver ind – også de mere komplicerede. Så du løber ikke tør for sjove udfordringer, når du:

  • opstiller og producerer emner i rustfrit stål på vores Okuma-drejebænke og vores multimaskiner (LB4000EX II, LT200My og Multus U4000 med tilknyttet MasterCam)
  • programmerer i IGF og Master-CAM
  • udfører kvalitetskontrol.

Vi tilbyder flekstid. Så du bestemmer selv, hvornår du møder ind i mellemrummet 05.30-08.00. Om fredagen holder vi tidligt fri. Og ellers har du frie tøjler til at prioritere dine opgaver i hverdagen.

Du har sans for god kvalitet

For når et emne forlader fabrikken med dit navn på, sidder det nemlig lige i skabet.

Ellers tænker vi, at du:

  • er uddannet industritekniker eller maskinarbejder og har nogle års erfaring med CNC-drejning – gerne med Okuma
  • er typen, der altid efterlader dit arbejdssted ryddeligt og klar til næste kollega
  • kan overskue at have flere maskiner kørende sideløbende.

Klar til at gå til stålet?

Så send en kort ansøgning til casper@mculdall.dk – gerne snarest muligt, da vi allerede står og mangler dig i teamet.

Har du spørgsmål? Tag endelig fat i teknisk chef Casper Rosvall på 2344 7667.

Vi glæder os til at høre fra dig