BCA Auto Auktion
Vejle Øst

Terminalmedarbejder

BCA Bilauktion A/S er markedsleder og Europas største auktionsvirksomhed for køretøjer. Vi søger en Yard medarbejder til at hjælpe med håndteringen af ind- og udgående køretøjer. I tæt samarbejde med vores logistikafdeling vil du være med til at sikre, at vi kommer i mål i en dynamisk hverdag hvor opgaverne spænder bredt. Du vil indgå i et ungt team med godt humør, hvor der bliver lagt vægt på at løfte i flok.

Om jobbet

Vi søger en motiveret og engageret kollega som brænder for at levere arbejde af høj kvalitet og har en stor interesse indenfor autobranchen. Opgaverne er:

  • Fremfinding af biler til og fra lager, hvorfor erfaring fra lagerarbejde er relevant
  • Registrering af data på køretøjer
  • Opfølgning og afstemning af lager
  • Diverse lageropgaver

Personlig profil

Vi forventer, at du:

  • Arbejder struktureret og omhyggeligt
  • Arbejder både selvstændigt og som en del af et hold
  • Når i mål med opgaverne hver dag
  • Selvstændigt og målrettet tager initiativ til opgaver og udfordringer
  • Har masser af gåpåmod
  • Sætter en ære i at udføre dit arbejde med høj kvalitet
  • Er en god kollega med godt humør

Baggrund

  • Det er et krav, at du besidder kørekort kategori B, samt haft kørekort i minimum 5 år.
  • Du har kendskab til IT og betjening af smartphone
  • Vi ser gerne, at du har erfaring og/eller generel interesse i biler

Vi tilbyder:

  • En spændende arbejdsplads
  • Et godt socialt og kollegialt arbejdsmiljø, hvor vi sætter pris på et godt grin
  • En timelønnet fuldtidsstilling med mulighed for faglig udvikling indenfor vores organisation
  • Frokostordning, sociale arrangementer og sundhedsforsikring

Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning på e-mail: anta@bca.dk. Der indkaldes løbende til samtaler.