GM Plast A/S
Hedensted

Salgs- og faktureringsassistent

Du kender Google, Facebook, Microsoft, Netflix samt de største Telekommunikationsvirksomheder i Europa. Vi producerer motorvejen til deres fibernettet.

Kunne du tænke dig at være en del i en international virksomhed, hvor væksten går stærkt, og hvor vi var nomineret til 3x Entrepreneur of the Year og 4x Gazelle?

Har du høje ambitioner og søger et spændende og udfordrende job? Vi søger en engageret og dygtig salgs- og faktureringsassistent med flair for tal og detaljer!

Bliv en del af en dynamisk kultur og et kompetent teknisk team, der også har fokus på din personlige og faglige udvikling.

Vi byder dig indenfor i GM Plast

GM Plast er en international produktions- og handelsvirksomhed, som er en del af GM Group-koncernen. I alt har vi 7 danskejede søsterselskaber både i ind- og udland med 11 nationaliteter fordelt på 180 kolleger, heraf 110 i produktionen i Hedensted.

Vi er markedsledende på at udvikle, producere og sælge rør, rørsystemer og komponenter. Er du nysgerrig, kan du se mere på gm-plast.com.

Hos GM Plast er beslutningsvejene korte, og vi laver gerne ændringer for de rette ideer. Det handler om at understøtte vores medarbejderes talenter, så vi finder den rolle, de kan shine bedst i. Og at sammensætte teams af forskellige mennesker, som kan komplementere hinanden og arbejde sammen som ét hold.

Dine primære opgaver er:

  • Ordrebehandling og daglig kundekontakt via telefon og mail med vores kunder.
  • Fakturering for den tyske og (delvis) den danske afdeling.
  • Yderligere kontor- og ad hoc-opgaver.

Hvordan forestiller vi os dig som kommende kollega:

Vi forestiller os at du har erfaring fra en lignende stilling med salg, ordrebehandling eller support. Alternativ er du nyuddannet med en videregående uddannelse indenfor internationalt salg.

Du taler og skriver problemfrit dansk; tysk og engelsk ville være et drømmescenarie.

Vigtigst er dog den rette indstilling om at skabe vækst og finde løsninger. Og så er du som person imødekommende, proaktiv og motiveres af at få afsluttet opgaverne tilfredsstillende, overholder deadlines og tager ansvar.

Du er god til at arbejde med MS Office programmer, og har evt. kendskab til C5 og CRM-systemer.

Øvrige oplysninger:

Løn og ansættelsesvilkår vil blive aftalt i forhold til dine kvalifikationer.

Der ønskes tiltrædelse hurtigst muligt, hvorfor samtaler vil blive afholdt løbende.

Ansøgning og kontakt:

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ulrike Kjeldgaard på telefon: 2545 7869.

Send din ansøgning med CV til jobadm@gm-plast.dk. Mærk din ansøgning 'Intern Salg/Fakturering'.