Nokas Værdihåndtering A/S
Brøndby

Product Owner på KONTANTEN

Nokas Danmark oplever lige nu en rivende udvikling

Vi har derfor brug for en senior konsulent, der kan hjælpe os med at drive og videreudvikle vores samarbejde med pengeinstitutterne.

KONTANTEN er et samarbejde mellem Nokas og en lang række pengeinstitutter inden for pengeautomater og døgnbokse.

Som Product Owner (produktansvarlig) på KONTANTEN lover vi dig, at du får en alsidig hverdag med masser af spændende udfordringer, og du bliver en del af et miljø, som er præget af højt humør og et bredt samarbejde på tværs af organisationen.

Du får stor indflydelse på udvikling af konceptet, og du får et tæt samarbejde med de pengeinstitutter, som er en del af konceptet. Derfor er det altafgørende, at du tager ejerskab.

Dit ansvar bliver at:

  • Optimere og forvalte vores koncept
  • Drive udviklingsopgaver
  • Være bindeled til IT
  • Indsamle, bearbejde og analysere data
  • Rapportere til pengeinstitutterne
  • Udarbejde undervisningsmateriale m.m.

Vi forventer vi, at du:

  • Er løsningsorienteret og handlekraftig
  • Har gode samarbejdsevner og kan rumme mange forskellige typer opgaver
  • Er struktureret og har forståelsen af at dykke ned i detaljerne, når dette er påkrævet
  • Har et stort overblik

Det er et krav, at du:

  • Kan godkendes hos Rigspolitiet jf. Lov om Vagtvirksomhed
  • Kan fremvise en ren straffeattest
  • Ikke er registreret i RKI
  • Er flydende i dansk, både på skrift og tale

Vejen til at opnå jobbet:

  • Du kan have en baggrund fra et pengeinstitut, hvor du har arbejdet med forvaltning af systemer eller produkter.
  • Det kan være, at du har arbejdet som konsulent på salg og rådgivning af tekniske løsninger, som forretningsudvikler, produktansvarlig, eller noget helt andet.

Det er på ingen måder et krav, at du tidligere har arbejdet med løsninger inden for kontantområdet, men det vil naturligvis være en fordel.

Hvis du ikke kender Nokas, så er vi Nordens førende udbyder af services inden for værdihåndtering og alle former for sikringsløsninger.

Du kan læse mere om Nokas koncernen på vores hjemmeside www.nokas.dk.

Kan du genkende dig selv i ovenstående, ser vi frem til at modtage din ansøgning og vedhæftet CV, senest den 12. maj 2024.

Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os ret til at nedtage annoncen før fristens udløb, hvis vi finder den rette kandidat.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Direktør for Kunder og Forretningsudvikling, Ulrich Bøgelund Byrum på tlf.: 2342 9548 eller Kundechef Stina Holm på tlf.: 2363 1111.

Kontakt

Nokas Værdihåndtering A/S
Solmarksvej 5
2605 Brøndby
Danmark
Tlf.: 70 15 76 00

Praktisk information

Gældende fra den: Snarest muligt
Jobtype: Fuldtidsstilling
Arbejdsområde: Finans, forsikring og bank


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.