Helene Mariehjemmet
Helsinge

Social- og sundhedshjælpere i aftenvagt

Kom og vær med til at skabe den bedste hverdag for beboerne på Friplejehjemmet Helene Marie i Helsinge

Vi skal snarest bruge dygtige social- og sundhedshjælpere til aftenvagt til vores nye dejlige friplejehjem Helene Marie i Helsinge, som åbnede den 1. februar 2024.

Helene Marie har plads til 90 beboere. Da indflytning af nye beboere vil ske løbende, vil ansættelse af personale også ske i takt med at beboerne flytter ind.

Vi har nu over 1/3 boliger besat og flere beboere kommer til hen over foråret. Vi har derfor brug for flere social- og sundhedshjælpere i aftenvagt snarest.

Vi står solidt på arbejdsgange, instrukser og politikker fra Mariehjemmene, men som social- og sundhedshjælper skal du selvfølgelig være med til at sætte dit præg. Helene Marie skal skabes af de medarbejdere, som skal arbejde her.

Du er uddannet social- og sundhedshjælper og har en relevant erfaring med dig. Du er stolt af din uddannelse og du trives med at byde ind med din faglighed. Du deler gerne din viden med kollegaer, og for dig er kompetenceudvikling af den samlede personalegruppe helt naturlig.

Du har blik for, at fagligheden og plejen af beboerne højnes, når du som social- og sundhedshjælper er tæt på beboerne. Du trives ude blandt beboerne og går gerne forrest.

Du er god til at skabe relationer til andre og interaktionen med andre mennesker giver dig energi. Du trives i en organisation, hvor der ikke er langt fra tanke til handling og hvor beboernes trivsel er dit pejlemærke.

Helene Marie er et friplejehjem og vi modtager beboere fra hele landet.

Helene Marie er en del af Fonden Mariehjemmene og har sin egen bestyrelse. Alle Mariehjem har stærke værdier, som er grundlaget for alt vi laver. Vi skaber hjem og for os er det vigtigt, at beboerne kan leve det liv som de ønsker.

Social- og sundhedshjælper har ansvar for:

  • En individuel og helhedsorienteret omsorg og pleje på baggrund af beboers værdier og behov. Beboer mødes altid med den rehabiliterende tilgang.
  • Høj faglighed og udviser stor omhu i arbejdet.
  • At sikre nødvendig dokumentation.
  • At være med til at tilbyde en god og kærlig palliativ pleje og en værdig afslutning på livet.
  • At arbejde med at forebygge fejl.
  • At beboerne lever et værdigt og godt ældreliv efter deres eget ønske.
  • At skabe trygge og gode rammer, som sikrer at beboerne oplever hjemlighed.
  • At arbejde loyalt efter Helene Maries godkendte vision, værdier og mål.

Plejeteamet i den enkelte bogruppe arbejder tæt sammen og sørger for at alle bringer deres faglighed og kompetencer i spil. Sammen udviklinger vi vores faglighed og vi har hele tiden fokus på teamets kompetenceudvikling.

Som medarbejdere på friplejehjemmet Helene Marie er vi alle ansvarlige for at skabe et rigtig godt arbejdsmiljø, hvor vi hver især har en vigtig plads og hvor alle byder ind med det som de kan. Arbejdsglæde er for os ikke noget som ledelsen skaber, men noget vi skaber i fællesskab. Det betyder, at vi er ordentlige overfor hinanden, vi støtter hinanden og sætter trivsel for medarbejderne højt.

Link til funktions- og stillingsbeskrivelse for social- og sundhedshjælper.

Stillingen som social- og sundhedshjælper i aftenvagt er på 28 t./uge i et 5/2 rul. Lønindplacering jf. overenskomsten med relevant fagforbund.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos forstander Camilla Woller- Nielsen på tlf. 3032 3302 eller på mail cwn@mariehjem.dk

Ansøgningsfrist:

Ansøgning med CV indsendes via knappen ”Ansøg” senest d. 16. maj. Samtaler afholdes løbende.


Plejehjemmet Helene Marie er tilknyttet Mariehjemmene i et udviklende fællesskab. Mariehjemmene er en dansk, uafhængig, nonprofitorganisation, som har 65 års erfaring med etablering, udvikling og drift af plejehjem og sociale tilbud. I dag er Mariehjemmene paraplyorganisation for 12 sociale botilbud og 9 plejehjem for ældre. (www.mariehjem.dk)


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.