MES a.m.b.a.
Brande

Endnu en forsyningsoperatør eller elektriker til elforsyningsnettet

Vi har travlt, så derfor søger vi endnu en forsyningsoperatør. Kan du se dig selv i en virksomhed med trygge og stabile arbejdsforhold, der tilbyder dig en arbejdsdag med alsidige arbejdsopgaver, stor fleksibilitet, og hvor du får tiden til at lave et ordentligt stykke kvalitetsarbejde, så er det lige dig, vi søger!

Om jobbet:

Du bliver ansat i beliggende i Brande og kommer til at løse opgaver for elnettet ejet af både MES A.m.b.a. og RAH Service A/S samt eksterne kunder.

MES A.m.b.a. er en servicevirksomhed, der beskæftiger sig bl.a. med tilslutning af el-kunder til forsyningsnettet, udbygning af forsyningsnettet, netopbygning og tilslutning af vedvarende energi såsom vindmøller, solcelleanlæg, biogas o.l. samt diverse opgaver vedr. nettilslutning for eksterne kunder.

Din dagligdag vil være fyldt med mange forskellige opgaver, hvorfor vi tilbyder en stor afveksling og selvstændighed i jobbet.

Vi har driftsovervågning af forsyningsnettet døgnet rundt, så du får derfor mulighed for at indgå i vagtberedskabet sammen med dine kolleger.

Dine alsidige arbejdsopgaver:

  • Drift og udbygning af Elforsyningsnettet (0.4, 10 og 60 kV)
  • Eftersyn og kvalitetssikring
  • Fejlsøgning
  • Montage af både lavspændings- og højspændingsanlæg
  • Opbygning af styringsanlæg til regulering og overvågning af Elnettet
  • Tilsyn med entrepriser
  • Opbygning og vedligehold af styringer på 60 kV stationer. (Du bliver oplært af os, hvis du p.t. ikke har den nødvendige erfaring i 60 kV.)

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet forsyningsoperatør, elektriker eller lign.
  • Kan anvende IT på brugerniveau
  • Motiveres af at arbejde selvstændigt
  • Har lyst til at deltage i et vagtberedskab, med en lukrativ aflønning

Vi tilbyder dig:

  • Stor frihed til at løse dine opgaver selvstændigt i et velfungerende team, med godt sammenhold, og hvor vi hjælper hinanden, hvilket bl.a. sikrer dig stor fleksibilitet, hvis du eks. skulle have behov for at ”gå hjem” før normal arbejdstid.
  • En mindre organisation, hvor der ikke er langt fra tanke til handling og med et godt informationsniveau.
  • En attraktiv gagepakke, hvor bl.a. din løn ligger noget over vores overenskomst samt en række andre personalegoder, og 4 ektra betalte fridage.
  • Grundig introduktion og sidemandsoplæring i dine arbejdsopgaver. Du får stillet en montørbil til rådighed efter endt oplæringstid.
  • Vores arbejdsplads insisterer på at udleve MES værdier, hvilket bl.a. betyder harmoni mellem dit arbejds- og privatliv, hvorfor eks. overarbejde er meget sjældent.

Rekrutteringsprocessen varetages af firmaet Willcan. Har du spørgsmål til jobbet eller processen, er du velkommen til at kontakte Anders Bech på 29 29 28 27.

Jobbet ønskes besat nu, så vi holder løbende samtaler, men venter gerne på den rette. Send din ansøgning til ab@willcan.dk mærket ”Forsyningsoperatør/Elektriker” og vedlæg dit CV.

Alle henvendelser behandles fortroligt.


Om MES a.m.b.a.: MES A.m.b.a. er en forkortelse for Andelsselskabet Midtjyllands Elektricitetsforsynings Selskab, der blev etableret for mere end 100 år siden i 1921. I 2017 er vores elnetvirksomhed blevet sammenlagt med Energiselskabet RAH. Denne spændende udvikling indebærer løbende nye tilpasninger og andre tiltag, der gør at på MES er der ikke plads til at kede sig, men til at udvikle sig!

Vi er et andelsselskab, hvor el-forbrugerne er andelshavere, og vi dækker et mindre forsyningsområde fra Sdr. Omme i vest til Kollemorten i øst og fra Gludsted i nord ned til Billund Lufthavn. Du skal altså ikke bruge så meget tid på kørsel. Læs mere på www.mes.dk.