Artelia
Vipperød, Søborg eller Kalundborg
ROI Consulting ApS søger for Artelia

Forretningssekretær

Vi søger en dygtig Forretningssekretær til vores Process Engineering-afdeling i Pharma-divisionen. Vi vækster fortsat og har brug for kompetent støtte til forretningschefen, hvor du samtidig vil være bindeled til den øvrige organisation.

Pharma-divisionen i Artelia består af omkring 100 medarbejdere fordelt på ni afdelinger. Ud over vores kontor i Vipperød har vi også kontor i Kalundborg og to i Søborg, hvor du har mulighed for at arbejde fra. Du bliver en del af afdelingen Process Engineering, hvor du får 20 kompetente fagfæller. Vi gør en stor indsats for at skabe et godt sammenhold i en travl hverdag, og du vil i den forbindelse få en central rolle.

Artelia er en dynamisk virksomhed med en flad organisatorisk struktur, hvor der er kort fra tanke til handling. Din hverdag vil derfor være kendetegnet af høj faglighed, frihed under ansvar, en stor grad af videndeling og hurtig eksekvering.

Du vil komme til at arbejde med rigtig mange afvekslende og spændende opgaver, der spænder over flere fagdiscipliner og afledt kræver, at du af natur er nysgerrig og samtidig kan holde mange bolde i luften på én gang:

Vi tænker, du er:

  • Proaktiv og selvdreven
  • Arbejder analytisk
  • Har lyst til og kan analysere og formidle data/økonomiske tal for bl.a. projektleder og kunder
  • Har indsigt i projektledelse og forståelse for projekters livscyklus
  • Er serviceminded
  • Kan arbejde på flere projekter samtidig og koordinere med flere projektledere
  • Er perfekt til dansk og kan engelsk i både skrift og tale.

Dine arbejdsopgaver vil være følgende:

Primært (ca. 65%):

  • Projektsupport indeholdende støtte til projektleder herunder teamsetting til given opgave
  • Støtte til tilbudsskrivning, CET, ATR mv.
  • Support til møder herunder ”igangværende arbejde”, der er et backbone-værktøj i afdelingen og giver et overblik i gennemførelsesfasen i givent projekt
  • Support ved handover-fasen i form af dokumenthåndtering
  • Opfølgning på projektøkonomi/budgetstyring i PE-projekter i samarbejde med controller, PL og daglig leder
  • Deltagelse og muligt referatskrivning fra diverse interne og eksterne møder ifm. projektsupporten
  • Projektreferencer.

Sekundært (ca. 30%):

  • Personlig assistent og sekretær til daglig leder Lars Bjarne Pedersen
  • Administrative opgaver i afdelingerne
  • Vedligeholdelse af afdelingens ansattes CV’er herunder kompetenceopfølgning
  • Gennemgang af fakturaer herunder korrigering i samarbejde med controller, PL samt daglig leder
  • Gennemgang af timer og kørsel.

Øvrigt (ca. 5%)

  • Ferie indrapportering
  • Støtte/struktur ifm. onboarding af nye medarbejdere
  • Støtte/struktur ifm. evt. opsigelse.

Vi tilbyder

  • Et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer
  • En kultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt
  • Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling
  • En arbejdsplads, hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi
  • Gode karrieremuligheder, som understøttes af interne uddannelsesforløb, hvor vi underviser i ledelse, projektstyring, BIM og andre faglige områder
  • Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderbonus, frokostordning, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer, årlige studie- og skiture samt en attraktiv lønpakke.

Hvis du kan se dig selv i stillingen, modtager vores rekrutteringskonsulent, Thomas Ludvigsen, gerne din ansøgning og CV via ansøgningsknappen nederst. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas på tlf. 5121 0707.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Kort om Artelia

Artelia er en af Danmarks største rådgivende ingeniørvirksomheder med mere end 1.100 medarbejdere fordelt på kontorer over hele landet.

Vi er en del af Artelia Group – en multidisciplinær ingeniørkoncern med speciale inden for byggeri, infrastruktur, vand, energi og industri med samlet over 8.500 ansatte. Internationalt har koncernen kontorer i mere end 40 lande i Europa, Afrika, Mellemøsten, Asien og Amerika.

Artelia udgør spydspidsen i Artelia Business Unit Nordic, der består af Artelia i Danmark samt Olav Olsen i Norge.

Læs evt. mere om Artelia Group på www.arteliagroup.dk.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.