Gerresheimer Vaerloese A/S
Værløse

Automationstekniker søges

Brænder du for at arbejde med vedligeholdelse af automatiske linjer, og synes du problemløsning og fejlfinding er spændende, når udstyr går ned? Så kan det være dig, vi leder efter.

Vi er førende producent af emballage- og plastprodukter til den farmaceutiske industri, beliggende i Storkøbenhavn.

Dine arbejdsopgaver

I stillingen som automationstekniker indgår du i et serviceteam med 4 andre medarbejdere, som har ansvaret for at vedligeholde og fejlfinde på vores automatiske produktionslinjer. Primære områder er servicering af vores linjer, som monterer og fylder låg. Mange af vores linjer har integreret in-line inspektion som f.eks. vision- og lækagetestsystemer.

Din hverdag vil omfatte

  • Vedligeholdelse af mekanisk udstyr med smøring, løbende kontrol og udskiftning af sliddele
  • Fejlfinding på pneumatiske, elektriske og mekaniske systemer
  • Optimere linjerne med tiltag til at reducere nedetid og øge output

Den ideelle profil

Din uddannelsesmæssige baggrund kan f.eks. være automationstekniker, industrielektriker eller finmekaniker, men din erfaring med at vedligeholde produktionslinjer er vigtigere end din uddannelsesmæssige baggrund.

Du har teknisk interesse, ordenssans og motiveres af frihed under ansvar.

Desuden lægger vi vægt på, at du har erfaring med:

  • fejlfinding og vedligeholdelse af automationslinjer med central cam-system eller lignende rundbordsløsninger
  • fejlfinding og vedligeholdelse af pneumatiske systemer
  • vision, herunder er erfaring med mønsterdannelse/-genkendelse er et plus
  • arbejdet i en GMP-virksomhed

Du trives i et team og evner at skabe relationer på tværs af virksomheden.

Arbejdstider

Arbejdstiden er typisk kl. 7.30-15.30 mandag-fredag.

Vi kører weekendproduktion, og du vil sammen med dine kollegaer indgå i en tilkaldeordning.

Vi tilbyder dig

Et selvstændigt, spændende og alsidigt job i en virksomhed, hvor arbejdsmiljøet er uformelt og i en god tone, med dygtige kollegaer og rig mulighed for faglig udvikling.

Processen og ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at ringe til Joakim Ilsing Sørensen på telefon 2788 7858.

Er du interesseret, bedes du sende din ansøgning og CV via knappen 'Ansøg’ nederst på siden.

Vi afholder samtaler løbende.

I Gerresheimer forpligter vi os til en inkluderende rekrutteringsproces med lige muligheder for alle jobansøgere. Vi stræber efter diversitet og for at opnå dette tager vi alle kvalificerede ansøgere i betragtning uanset kultur, religion, køn og baggrund.


Om Gerresheimer

Gerresheimer er den globale partner indenfor medicin, biotek, sundhedspleje og kosmetik med et meget bredt produktsortiment til farmaceutiske og kosmetiske emballageløsninger. Virksomheden er en innovativ løsningsleverandør fra idé til levering af slutproduktet. Gerresheimer opnår sine ambitiøse mål gennem en høj innovationsstyrke, industriel kompetence og koncentration om kvalitet og kundefokus. Til udvikling af innovative og bæredygtige løsninger har Gerresheimer et omfattende internationalt netværk med talrige innovations- og produktionscentre i Europa, Amerika og Asien. Gerresheimer producerer tæt på sine kunder verden over med ca. 11.000 ansatte og genererede i 2022 en årlig omsætning på EUR 1,8 mia. Med sine produkter og løsninger spiller Gerresheimer en væsentlig rolle for menneskers sundhed og velvære.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.