Talfabrikken Online ApS
Hellebæk

Bogholder – få fleksibilitet og ansvar hos eksternt bogholderi i vækst

Om vores kunder har behov for ekstra hænder i økonomiafdelingen eller slet ikke har nogen, så står vi klar til at hjælpe dem – og det går strygende. Så godt faktisk, at vi skal bruge din hjælp til at nå alle opgaverne.

Har du lyst til at få din egen portefølje af faste kunder, som du bliver go-to ekspert hos? Og vil du samtidig have dygtige, erfarne kolleger og masser af frihed til at definere, hvordan du udfører dine opgaver? Så læs videre.

Ung virksomhed, årtiers erfaring

Talfabrikken blev stiftet for halvandet år siden, men der ligger over et halvt århundredes erfaring inden for økonomi, regnskab, bogføring o.a. til grund for stiftelsen. Vi beskæftiger os med bogføring og regnskab for kunder inden for en række forskellige brancher, både på kortvarige ad hoc-opgaver og længerevarende samarbejder.

Lige nu er vi 4 i virksomheden, 2 partnere og 2 bogholdere, men der er meget efterspørgsel på os lige nu, og derfor regner vi med at vokse til 6-7 medarbejdere i løbet af 2023

fortæller partner og medstifter Anders Jensen.

Vi har kontor i den gamle klædefabrik i naturskønne Hellebæk nord for Helsingør, lige ud til Kattegat. Derudover har vi også kontor i Roskilde i et moderne og hyggeligt kontorfællesskab.

Hvilket kontor du bliver tilknyttet, er naturligvis afhængig af din bopæl.

Kundernes økonomiske støtte

Du bliver ekstern bogholder for 4-5 faste kunder, afhængig af størrelse og mængden af arbejde hos kunderne, hvor du i høj grad selv får ansvaret for samarbejdet med dem.

I løbet af din hverdag vil du blandt andet:

  • føre løbende bogføring, inklusive: bankafstemninger, debitoropfølgning, lønadministration, momsindberetning, punktafgifter m.m.
  • være kundens rådgiver på bogførings- og regnskabssager
  • udføre månedsafslutning og dertilhørende afstemninger
  • klargøre materiale til årsregnskab og revision

En moderne arbejdsplads er en fleksibel arbejdsplads

Hos os skal der være plads til livet, og det kræver fleksibilitet. Derfor har du også indflydelse på, hvor du arbejder – om det er på et at vore kontorer, hos kunderne eller af og til hjemmefra. Vi hjælper gerne med at stille udstyr til rådighed til en god hjemmearbejdsplads, fx med computer, et par skærme, en god kontorstol o.a.

Om du vil have fuld tid eller deltid, er helt op til dig, og arbejdes der over i perioder, så kvitteres der med fuld afregning eller afspadsering efter eget ønske. Du har også rig mulighed for at strukturere din egen hverdag – så længe deadlines overholdes og arbejdet er af den fornødne kvalitet, så er vi glade.

Proaktiv og kvalitetsbevidst taljonglør

Nogle foretrækker at sidde og stirre ind i et tomt Excel-ark, indtil opgaverne triller ind i mailen – det gør du ikke. Det falder dig helt naturligt at opsøge ansvaret og tage ejerskab på opgaverne.

Du går struktureret til dit arbejde, og derfor evner du at holde overblikket, når der er travlt, og din faglige stolthed præger dit arbejde.

Derudover er det en forudsætning, at du:

  • har en relevant uddannelse, fx inden for økonomi, regnskab, bogholderi eller revision
  • har grundig erfaring fra en regnskabsfunktion med bogholderi, gerne med kendskab til relevant lovgivning på området (+5 års erfaring)
  • har god IT-forståelse og -interesse, ligesom du kan sætte dig ind i nye systemer, og det er en fordel, hvis du har kendskab til e-conomic ERP-system og Office 365 (primært Excel og Word)
  • har erfaring med lønadministration – og gerne Danløn

Interesseret?

Så send os en ansøgning og dit CV via ansøgningsknappen hurtigst muligt. Vi vurderer kandidater og indkalder til samtaler løbende. Ansøgningsfrist er den 30. april 2024, eller indtil den rigtige kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til din kommende stilling, er du meget velkommen til at kontakte Anders Jensen på tlf. +45 2970 2300 eller Jimmy Skallerup på tlf. +45 3057 9000.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.