Ærtebjerghave Børnecenter
Lille Skensved

Pædagoger søges til privat daginstitution

I Ærtebjerghave Børnecenter søger vi en pædagog til vores yngste vuggestuebørn mellem 0-2 år, samt en pædagog til den ene af vores børnehavegrupper.

Hvem er vi: Ærtebjerghave Børnecenter er en privat integreret institution, hvor det er småt, familiært og hyggeligt. Vi har 4 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper. I vores vuggestuegrupper er børnene delt i henholdsvis grupper med børn fra 0-2 år og børn fra 2-3 år. I vores børnehavegrupper er børnene mellem 3,1 - 6 år.

Tryghed, nærvær og fordybelse

I vores hus er omdrejningspunkterne tryghed, nærvær, fordybelse og ikke mindst fleksibilitet ift. det enkelte barns behov. Hos os er børnene i centrum, og vi er derfor optagede af en organisering der skaber rammer for leg, læring og udvikling, hvor anerkendelse og empati er grundlæggende elementer.

Her er omsorgsfulde kollegaer, der holder øje med hinanden.

- Jeanet, køkkenleder

Ærtebjerghave Børnecenter er et godt sted at være og et trygt sted at lære.

- Dorthe, pædagog i børnehaven

Vi vil give børnene en glad hverdag og noget rart at huske tilbage på. Vi arbejder med at alle børnenes følelser bliver rummet og respekteret, således at børnene får værktøjer til at håndtere alle livets følelser.

Du bliver en del af fællesskabet

Som personalegruppe værner vi om vores pædagogiske ambitioner, den hjemlige følelse og pladsen til humor i en travl hverdag.
Vi arbejder med fast planlægningstid og gruppemøder indenfor vores normale arbejdstid med mulighed for yderligere tid til andet arbejde. Som hus arbejder vi i fællesskab med fastlagte emner over året, og hver gruppe bestemmer selv hvordan disse overordnede emner skal udfyldes pædagogisk. Vi bruger evaluering som et redskab i udviklingen af vores praksis og vi arbejder fortsat henimod en endnu stærkere evalueringskultur.

Vi søger en pædagog til vores vuggestuegruppe for børn mellem 0-2 år:

  • Du er god til at skabe relationer med børn og voksne.
  • Du har viden om børn mellem 0-3 år.
  • Du er rolig af natur og trives med det nære på gulvet.
  • Du vægter det gode samarbejde med kollegaer og forældre.
  • Du kan planlægge, udføre, evaluere og evt. forandre.
  • Vi tilbyder tæt sparring om børnenes trivsel og fokusområder.
  • Stillingen er på 31-37 timer pr. 1.6.2024 eller snarest derefter.

Vi søger en pædagog til den ene af vores børnehavegrupper:

  • Du er god til at skabe relationer med børn og voksne.
  • Du har lyst til at være en del af et team med ansvar og indflydelse på egen gruppe.
  • Du møder børnene med god energi og et legende væsen.
  • Du kan planlægge, udføre, evaluere og evt. forandre.
  • Du ser forældresamarbejdet som en naturlig del af hverdagen.
  • Vi tilbyder tæt sparring om børnenes trivsel og fokusområder.
  • Stillingen er på ca. 32-37 timer pr. 1.6.2024 eller snarest derefter.

Vi er centralt beliggende i Lille Skensved, hvor vi er en del af et integreret nærområde, og vi samarbejder i høj grad med lokalsamfundet omkring Lille Skensved. Det er nemt at komme til os i bil, tog og på cykel. Vi har 8 km til Køge, 17 km til Roskilde og 25 km til Ringsted.

Vi har administrationsaftale hos Landsforeningen Danske Daginstitutioner og løn ifølge overenskomst med BUPL/LDD.

Vil du være med?

Hvis du vil besøge vores dejlige institution, så tøv ikke med at ringe til os på 74 75 00 00. Vores leder Anne, vil med glæde vise dig rundt.

Du kan også sende os en mail med din ansøgning og andre relevante bilag til job@aebc.dk snarest muligt, da vi løbende indkalder til samtale.