Stenløse Hørecenter ApS
Stenløse

Audiologist på fuldtid eller deltid

Kan du give vores kunder en unik rådgivning, der ender i stor kundetilfredshed? Vil du udfordre dine kompetencer inden for avancerede høreapparatløsninger? Og motiveres du af at arbejde med en bred spændvidde af unikke produkter i en sund virksomhed i kraftig vækst?

Du bliver en meget vigtig person i vores team i en meget travl og til tider hektisk hverdag, hvor du er en del af klinikkens praktiske og kommercielle samlingspunkt.

Professionel rådgivning og salg

Som audiologist får du ansvar for rådgivning og salg af høreapparater. Du vurderer hørenedsættelsens størrelse og art ved at udføre fuld audiometri af kunder og tilpasse høreapparaterne. Du tager også aftryk af øret, udfører efterkontrol og justeringer, reparationer samt journalnotater. Du arbejder med det nyeste højteknologiske udstyr.

Kunden i fokus

Som person er det vigtigt, at du trives med kundekontakt, og du ved, at du også rådgiver for at sælge høreapparater. Du har sans for teknik og menneskelig forståelse for mennesker i alle aldre, og du taler tydeligt og letforståeligt, da du arbejder med mennesker med nedsat hørelse. Endelig er du imødekommende, fleksibel og et friskt pust i teamet.

Om dig:

  • Du er uddannet audiologiassistent, audiolog eller audiologopæd, du har gerne erfaring fra en lignende stilling i det private eller offentlige – eller du er interesseret i et trainee-forløb.
  • Du trives godt i en til tider travl hverdag.
  • Du behersker dansk i både skrift og tale og gerne engelsk.
  • Du er passioneret omkring dit fag og følger med i udviklingen inden for høreapparatsområdet.
  • Du er omstillingsparat.

Vi kan tilbyde et arbejde:

  • Med en attraktiv lønpakke, med pension og sundhedsforsikring.
  • Med frihed under ansvar.
  • Indenfor et spændende felt i rivende udvikling.
  • Hvor der er højt til loftet.
  • I et team bestående søde kolleger, som altid er klar til at hjælpe.
  • Flekstid indenfor aftale.
  • Med efter- og videreuddannelse inden for et område, der hele tiden udvikler sig.
  • Vores åbningstider er mandag til fredag fra kl. 8-16, og dine arbejdstider vil ligge i dette interval.

Stillingen er en fuldtids- eller deltidsstilling med løn efter kvalifikationer og tiltrædelse hurtigst muligt.

Er du interesseret i jobbet, så send en kort ansøgning med billede og et CV til os på mail: rbj@slhc.dk – har du spørgsmål til opslaget, så tilskynder vi dig til ligeledes at stille disse på ovenstående mail.


Stenløse Hørecenter har eksisteret siden 2004 og er autoriseret forhandler af Oticon, Phonak, ReSound, Siemens og Widex høreapparater. Vi servicerer alle yderligere mærker på det danske marked. Vi er en af Danmarks største private høreklinikker og arbejder tæt sammen med andre faggrupper for at sikre kunden den bedst mulige løsning på deres høreproblemer. Vi indgår ikke i kædesamarbejde og har heller ikke eksklusive aftaler med leverandører; på denne måde sikrer vi kunden en uvildig rådgivning om den bedste løsning på deres høreproblemer. Vi ønsker at gøre en forskel i den danske høreforsorg med kunden i centrum.