Orskov Foods A/S
Ørbæk

Medarbejder søges til tanklager og mostproduktion hos Ørbæk Mosteri

Kan du styre processerne fra tank til produktionsanlæg? Har du fødevareproceserfaring? Er du omhyggelig og fokuseret på detaljerne? Vil du være med til at producere udsøgt æblemost og andre smagfulde frugtsafter? Så søger vi dig til vores tanklager og mostproduktion i Ørbæk.

Vi søger en kollega, der er uddannet mejerist, procesteknolog, procesoperatør, eller som har erfaring med at styre en fødevareproces. En kollega, der kan igangsætte vores mostproduktion, blande safter og sikre at vores æblemost lagres korrekt i tanklageret – og have hygiejnen i fokus imens.

Vi søger dig, der begår dig vel i en fødevareproduktion og er frisk indstillet på det meste. Dig, der har fokus på detaljen, sætter en ære i både kvalitet og hygiejne og dig, som evner at overvåge og styre processerne i mostproduktionen.

Du bliver en del af et lille team bestående af dedikerede produktionsmedarbejdere, som sammen har til opgave at håndtere vores mostproduktion og tanklager. Arbejdsopgaver tæller for eksempel:

  • Mostproduktion og blanding af diverse safter
  • Overvågning af tanklager
  • Produktions- og lagerarbejde
  • Prøvetagning og kvalitetskontrol
  • Betjening af maskiner og pasteuriseringsanlæg
  • Rengøring

Dig og jobbet

Du får en grundig oplæring og kommer til at arbejde tæt sammen med dine nærmeste kollegaer, men jobbet kræver også, du kan arbejde selvstændigt og alene. Arbejdet i tanklageret er præcist planlagt, men tavlen kan pludselig ryddes til fordel for en ny plan. Du skal derfor være robust og evne at håndtere pludselige ændringer. Det er vigtigt, du kan overskue flere ting samtidigt, og at du kan rubbe neglene, når det gælder. Det er en fordel, hvis du har truckcertifikat og kan engelsk til husbehov. I højsæsonen arbejdes der i flere skift, og du skal forvente natarbejde i et vagtrul.

Det vil være en fordel for dig i dit arbejde, hvis du har følgende egenskaber:

  • Kvalitets- og ansvarsbevidst
  • Struktureret og omhyggelig
  • Teknisk velfunderet og har viden om pasteurisering
  • Pålidelig og stabil
  • Udbredt ordensmenneske

Med jobbet får du en central rolle i vores mostproduktion. Jobbet indebærer stor frihed under ansvar. Og du får muligheden for at komme tæt på produkter, der er kendt vidt og bredt, og som du kan være fagligt stolt af at have været med til at producere. Løn efter kvalifikationer og erfaring.

Ansøgningsfrist:

Ansøgningsfristen er den 30. maj, men vi læser ansøgninger løbende. Tøv derfor ikke med at sende en ansøgning samt CV via "Ansøg"-QuickApplyknappen nederst, hvis det er dit navn, der står på stillingen. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR-ansvarlig Mads Kristiansen på mkr@orskovfoods.com.


Om Orskov Foods

Vi er et produktions- og handelsselskab, der dyrker og leverer frisk, dansk frugt til detailhandlen, indfryser og sorterer bær fra hele verden til industri samt producerer æblemost og saft til egne og kunders produkter. Vi har produktion i Oure og Ørbæk på Fyn samt på tre fabrikker i Polen og en i Chile. Vi beskæftiger ca. 350 medarbejdere, har en stor eksportandel, omsætter for ca. 500 mio. DKK og håndterer ca. 40.000 tons frugt og bær om året. Læs mere på orskovfoods.com, ørskovfrugt.dk og oerbaekmosteri.dk.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.