DGtek A/S
Fredericia

Måletekniker/projektleder – Luftemissionsmålinger

Jobbet

Grundet et stadigt stigende aktivitetsniveau søger vi endnu en måletekniker/projektleder til vores afdeling for luftbåret emissioner. Du vil være tilknyttet vores hovedkontor i Fredericia, og indgå aktivt i samarbejdet med afdelingens øvrige personale.

Hovedopgaverne i jobbet vil være at udføre DANAK akkrediterede luftemissionsmåleopgaver hos nye og eksisterende kunder, rapportering og databehandling. Du bliver tilknyttet en kundegruppe, hvor du selv planlægger måleopgaverne.

Kvalifikationer

Du kunne være faguddannet miljøtekniker, laborant eller lignende relevant uddannelse, og gerne have erfaring fra måleopgaver ”i marken”, gerne fra forbrændingsanlæg eller lignende. Kendskab til forbrændingsanlæg og/eller gasanalyseudstyr vil klart være en fordel, men ingen betingelse.

Vi lægger stor vægt på, at du er ansvarsbevidst og udviser stor selvstændighed og har en omhyggelig arbejdsform.

Vores kunderelationer er opbygget gennem mange års tillid og troværdighed, hvorfor det er vigtigt, at du er serviceminded, indstillet på varierende arbejdstider og arbejdsopgaver, når det er påkrævet – også ud over dine primære kompetencer – og at det ligger dig på sinde, altid at løse alle opgaver helt inden besøget hos kunden afsluttes. En vis rejseaktivitet må påregnes.

Vi tilbyder

En udfordrende hverdag i en virksomhed – hvor der er mulighed for såvel faglig som personlig udvikling – en uformel omgangstone og en høj grad af frihed i jobbet.

Ansøgning

Hvis du mener at ovenstående er noget for dig, så send en ansøgning vedlagt relevante data til bcl@dgtek.dk, snarest muligt.

Ønsker du yderligere oplysninger kan du kontakte afdelingschef Brian Clausen på telefon: +45 30 52 28 84.


Virksomheden

DGtek A/S, blev grundlagt i 1993 og er i dag en af de førende virksomheder inden for udvikling og projektering af analysesystemer til gasser. Derudover beskæftiger virksomheden sig med akkrediterede luftemissionsmålinger og rådgivning indenfor området.

DGtek repræsenterer og servicerer nogle af de førende leverandører af instrumentering for måling af gasflow, gasanalyse, partikel- og støvmåling samt transportabel gasanalyseudstyr.