Børnehuset Flyvefisken
København S

Privat institution med fokus på medinddragelse, trivsel og personaleforkælelse

Kære pædagog eller pædagogiske assistent med erfaring

Flyvefisken er navnet på vores 0-6 års institution, der åbnede dørene i oktober 2021. Vi bor i flotte nybyggede rammer, med Amager Strand og 5-øren som nærmeste nabo, så der er rig mulighed for vind i håret og sand imellem tæerne, når vi tager på tur.

Vi er 3 vuggestuegrupper med 13 børn i hver og 1 børnehave som er i gang med at blive udvidet til at omfatte flere grupperum og medarbejdere, som vil samarbejde omkring børnegruppen.

Vi er et lille, godt hold af fantastiske medarbejdere og nu mangler vi dig som kollega i den ene af vores vuggestuegrupper og i børnehaven. Vi har en personalesammensætning med 2 uddannende og 1 medhjælper på hver stue. Vi har "flyvere" tilknyttet, så hverdagen altid hænger fint sammen. Vi hjælper hinanden på kryds og tværs og det gode personalesamarbejde er en vigtig grundsten i vores hverdag.

Flyvefisken er en privat ejet institution med højt til loftet og vi vægter personaletrivsel og medindflydelse højt.

Vi er åbne overfor idéer og initiativer der kan inspirere, motivere og engagere, og som kollega i Flyvefisken skal du være med til at skabe det pædagogiske fundament i samarbejde med kolleger og leder.

Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til at undre sig over praksis og hvor vi også har det sjovt sammen.

Vi tror på, at personaleforkælelse og anerkendelse gør en stor forskel, så det er i højsædet hos os.

Vi vægter en god pædagog normering og har dygtige vikarer tilknyttet, så vi sikrer os, at der er hænder nok i dagligdagen.

Vi er gode til at grine sammen, vi taler ordentligt til og om hinanden og som en del af Flyvefisken vil du opleve at det gode kollegaskab betyder virkelig meget.

Vi søger lige nu pædagoger/pædagogiske assistenter som:

  • Vil være med til at skabe og fastholde en kultur og et miljø med høj faglighed, nysgerrighed, samarbejde, spontanitet, muligheder, latter og arbejdsglæde.
  • Er fagligt velfunderede og kan omsætte fagligheden i praksis.
  • Kan igangsætte pædagogiske aktiviteter og samtidig følge børnenes spor.
  • Er anerkendende i mødet med børn, forældre og kolleger.
  • Er nysgerrig på at tilegne sig ny viden og som kan lære fra sig.
  • Har lyst til at deltage i vores kollegiale fællesskab.
  • Er mødestabil og en god kollega. Vi er her for børnenes skyld og det er en selvfølge for dig.

Flyvefisken er en del af Trygge institutioner, der driver 7 private daginstitutioner i København og omegn. Vi har et ønske om at skabe mindre institutioner i trygge og nærværende rammer.

I Trygge institutioner vægter vi det gode sammenhold og fællesskab og vi har forskellige arrangementer og tiltag der understøtter dette.

Vi har årlige sommerfester, julefrokost, Trygge Banko med fede præmier samt andre sociale- og faglige arrangementer. Er der ønske om fx at gå ud og spise som personalegruppe eller holde fredagsbar, så har vi en ”fællesskabsfond”, der giver mulighed for dette.

To gange årligt har vi `Trygge Nights´ hvor vi hyrer foredragsholdere til at holde spændende og inspirerende oplæg, som vi alle sammen kan anvende i praksis. Det er vigtigt for os, at vi dygtiggør os og holder os ajour inden for pædagogisk praksis. Det gør sig gældende, hvad enten man er erfaren pædagog eller helt ny medhjælper.

Skulle du have spørgsmål til stillingerne eller have lyst til at komme forbi til en rundvisning, skal du være meget velkommen til at kontakte institutionsleder Susanne Holsøe på suho@trygge.dk eller tlf: 9385 9971. Ansøgningsfrist d. 14. maj 2024. Samtaler afholdes løbende.

Løn efter overenskomst med BUPL og DI.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.