Knorr-Bremse
Aarhus eller København

Category Manager

Knorr-Bremse Danmark søger en Category Manager til vores Indkøbsafdeling i Aarhus eller København

Vil du være med til at forhandle vores indkøbsaftaler samt skabe kontakt til nye samarbejdspartnere?

I Knorr-Bremse står vi i de kommende år over for en signifikant ekspansion i Danmark og globalt. Dette indebærer bl.a. en markant udvidelse af vores medarbejderstab, samt en flerdobling af vores kundeportefølje i Norden. Knorr-Bremse har et markedsledende højt produktionsniveau, hvilket i særdeleshed understøttes af vores kompetente indkøbsteam. Tilsammen skaber de fundamentet for vores ambitiøse ekspansion i norden. Vi ved, at den fortsatte udvikling af vores indkøbsstrategier og samarbejdsaftaler spiller en afgørende rolle for vores organisation og søger derfor nu at udvide vores indkøbsteam med en Category Manager, der deler vores høje ambitionsniveau og har mod på at skabe håndgribelige resultater sammen med os.

Som Category Manager vil du få ansvaret for at forhandle vores eksisterende indkøbsaftaler samt etablere kontakt til nye samarbejdspartnere. Du bliver ansvarlig for en del af vores leverandørportefølje og arbejde tæt sammen med kollegaer fra Knorr-Bremse i München, Aarhus og København for at identificere de bedst kvalificerede leverandører på markedet. Du vil også have en central rolle i samarbejdet med vores operationelle indkøbere, tekniske team samt projekt- og salgsafdeling.

Centrale opgaver som Category Manager vil være:

  • At forhandle kontrakter med leverandører inden for specifikke produktkategorier.
  • Udvikle og finjustere indkøbsstrategier, herunder konsolidering af leverandører og evt. genforhandling af eksisterende aftaler
  • Lede egne indkøbsprojekter og sikre implementering på tværs af værdikæden
  • Samarbejde med operationelle indkøbere om priser, logistik, leverandørperformance og håndtering af reklamationer
  • Afstemme konkrete indkøbsbehov med teknisk afdeling vedr. produktindkøb
  • Optimere produktporteføljen og deltage i projekter som repræsentant for indkøbsafdelingen

Som Category Manager bliver du en del af vores indkøbsteam bestående af både strategiske og operationelle indkøbere i hhv. Aarhus og København, som ledes af Indkøbsleder, Marco Boni Hjøllund. I Aarhus består teamet af 3 strategiske og 4 operationelle indkøbere samt 2 operationelle indkøbere på hovedkontoret i København, og vi kan derfor tilbyde ansættelse på begge lokationer.

En transparent og fair rekrutteringsproces

Enhver god rekrutteringsproces beror på en god forventningsafstemning mellem dig som kandidat og os som virksomhed. Det er derfor essentielt, at vi er i stand til at facilitere en god og transparent dialog om de konkrete opgaver og betingelser der eksisterer i Knorr-Bremse som organisation. For at sikre en gensidig forståelse for stillingen og gennemsigtighed i vores udvælgelsesproces har vi derfor valgt at fremlægge de kriterier, som vi vil tage udgangspunkt i i vurderingen af din ansøgning:

  1. Forhandling af strategiske indkøbsaftaler: Vi leder efter en kandidat med en dybdegående viden om strategiske indkøbsaftaler i produktionssektoren. Opgaven kalder på evnen til at forstå og navigere i forhandlingsdynamikker med samarbejdspartnere, identificere og udnytte forhandlingsmuligheder og effektivt udarbejder aftaler, der sikrer både kvalitet og omkostningseffektivitet. Branche og industri specifik viden omkring indkøb af elektroniske og mekaniske komponenter til vedligehold eller produktion vil være en afgørende fordel for at lykkedes i jobbet.
  2. Leverandørvurdering og -udvælgelse: Vi søger en kandidat, der er ferm til at identificere, vurdere og udvælge leverandører, der passer til vores behov og standarder. Den ideelle kandidat er i stand til at gennemføre grundige leverandørundersøgelser, analysere leverandørers kapacitet, kvalitet, pålidelighed og omkostningseffektivitet. Et stærkt analytisk blik er derved essentielt i jobbet.
  3. Stakeholder Management: Vi søger en kandidat med gode interpersonelle og empatiske evner, hvilket er afgørende for at opbygge og vedligeholde stærke relationer med samarbejdspartnere. Den ideelle kandidat forstår at imødekomme samarbejdspartneres unikke forventninger og effektivt kommunikere virksomhedens værdier og forpligtelser. Evnen til at lytte, udvise empati og reagere proaktivt på samarbejdspartneres feedback er derved nøglekompetencer.

Om Knorr-Bremse

En 110 år gammel virksomhed står over for en spændende transformation og vækstrejse.

Knorr-Bremse Rail Systems Denmark er en dansk enhed i tyske Knorr-Bremse AG-koncernen, der har 30.000 medarbejdere på verdensplan. Koncernen er markedsledende inden for flere systemer til tog, lastbiler og busser, fx bremsesystemer, dørsystemer, klimasystemer og meget mere.

Knorr-Bremse Rail Systems Denmark servicerer og producerer reservedele til tog. Vi har i dag ca. 400 medarbejdere, og står netop nu over for en spændende og stor transformation – fra at være en del af en semioffentlig virksomhed til at blive fuldt privatiseret – og skal dermed i gang med en vækstrejse startende i Norden og senere i resten af Europa.

Du kan læse mere om Knorr-Bremse her.

Rekrutteringsproces og vilkår

Startdato: Tiltrædelse snarest muligt. Udvalgte kandidater vil blive indkaldt løbende.
Ansættelse: Stillingen er en fuldtidsstilling (37 timer om ugen).
Lokation: Knorr-Bremse Danmark har kontorer i centrum af København og Aarhus C.

Du er meget velkommen til at kontakte os, såfremt du har spørgsmål til stillingen eller processen. Du kan skrive til Senior konsulent Tina Due Andersen, som bistår os med processen på tina@ascent.dk.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.