Titech Electric A/S
Odense

Servicemontør med elteknisk baggrund

Hos Titech Electric A/S vækster vi, og vi mangler derfor to Servicemontører til vores afdeling i Odense til tiltrædelse hurtigst muligt.

Om stillingen

Som Servicemontør bliver du en del af vores afdeling i Odense, hvor dit arbejde består i at servicere vores kunder i ind- og udland. Du bliver ansvarlig for de opgaver, du bliver tildelt fra kontoret, og det er derfor vigtigt, at du er struktureret, ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt. Du vil tilbringe størstedelen af din arbejdstid på at servicere vores kunder i Danmark, men opgaver for vores udenlandske kunder vil også forekomme. Rejsedage må derfor påregnes.

Dine kvalifikationer

Hos Titech Electric A/S lægger vi stor vægt på høj faglighed, og at du optræder som god ambassadør for virksomheden. Du skal være tillidsvækkende og tage ansvar for kvaliteten i dine opgaver fra start til slut. Desuden har du en god portion faglig stolthed og finder løsninger på de problemstillinger, du støder på undervejs.

  • Du har en relevant teknisk baggrund/uddannelse – fx elektriker, industrielektriker eller lign.
  • Du har kørekort (Kørekort B)
  • Du har ideelt set erfaring fra en lignende stilling, men det er ikke et krav
  • Du er vant til at læse el-diagrammer
  • Du sætter en ære i godt håndværk, kvalitet og har ordenssans
  • Du vil være med til at gøre en forskel, og tager derfor ejerskab for opgaven
  • Du kan arbejde selvstændigt og er vant til at være ude i længere tid
  • Du er pligtopfyldende og detaljeorienteret
  • Du er nysgerrig og har lyst til at udvikle dig
  • Du har erfaring med udskiftning af komponenter i eltavler
  • I perioder med færre serviceopgaver, vil du indgå i vores produktion i Odense

Vi tilbyder

Hos Titech Electric A/S bliver du en del af en moderne virksomhed i vækst. I virksomheden vægter vi den faglige stolthed og medarbejdertrivsel højt, og vi er gode til at hjælpe hinanden, når der er brug for dette.

Du vil opleve en organisation, hvor ledelsen er visionær, og hvor der ikke er langt fra idé til handling.

Hos Titech Electric A/S har vi desuden stort fokus på løbende at implementere værdifulde forbedringsforslag – de bedste forslag kommer fra medarbejderne, da det er dem, der kender hverdagens udfordringer bedst, og ved hvor der kan hentes værdifuld tid.

Du tilbydes en markedsattraktiv lønpakke baseret på dine kompetencer.

Om os

Titech Electric A/S er en af Danmarks førende leverandører af eltavler.

Hos Titech Electric A/S designer vi nogle af markedets bedste og mest innovative eltavle­løsninger til konkurrencedygtige priser. Alle vores eltavler lever op til de højeste standarder inden for kvalitet, og vi garanterer punktlig levering, stor faglig ekspertise og et serviceniveau ud over det sædvanlige.

Vores mål er at skabe enkle løsninger til selv de mest komplicerede udfordringer. For os er gensidig tillid og åben dialog vigtige fundamenter for at nå de bedste resultater. Vi tilbyder derfor altid kvalificeret sparring med høj grad af teknisk ekspertise og et tæt samarbejde omkring kundens behov. På den måde sikrer vi, at kunden altid får en optimal løsning.

Hos Titech Electric A/S lægger vi stor vægt på, at det skal være sjovt og udviklende at gå på arbejde. Vores medarbejdere er værdifulde ressourcer og vi tror på, at mennesker trives bedst, når de får udfordringer, der matcher deres interesser og styrker.

Virksomheden har i dag ca. 160 ansatte fordelt på to afdelinger, som ligger i Odense og Herning.

Skal du være en del af holdet?

Vi har to ledige stillinger som Servicemontør. Vi læser ansøgninger og afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Produktionsleder, Jacob Lindegaard Pedersen, på telefon +45 3110 6210.

Ansøgning:

Send din ansøgning via email: job@titech.dk.
Ansøgningsfrist: 3. juni 2024
Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Virksomheden tilbyder:

Fuldtidsstilling
Almindelige vilkår

Kontaktperson:

Produktionsleder, Jacob Lindegaard Pedersen
Hovednummer: +45 6396 6565
Mobil: +45 3110 6210

Arbejdsgiver:

Titech Electric A/S
Ove Gjeddes Vej 11-19
5220 Odense SØ