Induflex A/S
Støvring

Industritekniker med et skarpt blik for detaljer søges

Vil du være med til at skabe fremtidens løsninger inden for plastbearbejdning? Hos Induflex i Støvring leder vi efter en engageret industritekniker til vores dynamiske produktionshold.

Vi leder efter den næste produktionsspecialist til vores topmoderne produktion med erfaring som industritekniker, maskinarbejder eller værktøjsmager!

Kan du nikke genkendende til det, så er det måske dig, som er vores næste vigtige holdmedlem.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Bliv en del af vores spændende produktionsmiljø, hvor automatisering og innovation går hånd i hånd. Vi tilbyder et job med masser af udfordringer og muligheder for personlig udvikling og en uformel virksomhedskultur, hvor alles stemmer bliver hørt. Derudover kan du forvente:

  • Medindflydelse og ansvar:
    • Vi værdsætter din stemme og dine ideer.
  • Individuelle ansættelsesvilkår:
    • Vi tilpasser din ansættelse til dine kvalifikationer.
  • Uformel og venlig atmosfære:
    • Vi trives bedst, når alle føler sig velkomne og værdsat.
    • 37 timers arbejdsuge.
  • Gode medarbejderfordele:
    • Vi har en aktiv personaleforening med en masse årlige arrangementer.

Arbejdsopgaver

Vi søger en holdspiller med et skarpt øje for detaljer til at indgå i vores alsidige produktionshold. Har du erfaring med CNC-fræsning og/eller -drejning fra måske jern-, metal- eller plastindustrien? Så kan du være med til at skabe værdi for vores kunder!

Vi forventer, at du

  • Er uddannet industritekniker, maskinarbejder eller værktøjsmager.
  • Har teknisk viden om bearbejdning af materialer (Erfaring med plast er en fordel, men ikke et krav).
  • Har erfaring med programmering af produktionssystemer – gerne i Mastercam.

Du får ansvaret for

  • Programmering af din produktionsmaskine i Mastercam
  • Opstilling på og betjening af netop din produktionsmaskine
  • Kvalitetstjek af dine producerede emner.

Vi sørger selvfølgelig for en grundig oplæring i plast og plastbearbejdning med vores forskellige maskiner, så du er helt klædt på til dine opgaver.

Om dig

Induflex’ værdier er samlet under LÆHEGN (løsningsorienteret, ærlighed, humør, engagement, great teamwork og nærvær). Det vigtigste for os er, at du kan spejle dig i de værdier, mens vi forestiller os, at du også er:

  • Nysgerrig på at lære og udvikle dig
  • Kan lide at sparre med dine kollegaer og udvikle din viden
  • Sætter en ære i at levere den rette kvalitet
  • Er ansvarsbevidst og ikke giver op, før kunden er tilfreds

Stillingen

Vi søger en industritekniker på fuldtid til enten dag- eller aftenhold. Arbejdstiderne er henholdsvis 7:30 til 15:40 og kl. 15.00 til 00.45, med mulighed for fleksibilitet.

Vi indkalder til samtale løbende og ansætter, når vi har fundet den rette. Søg derfor stillingen snarest og senest torsdag den 30. maj 2024. Der er opstart efter aftale.

Angiv venligst, om du er interesseret i at arbejde på dag og/eller aftenholdet.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til produktionschef Martin Staun på tlf. 2146 3169.


Om Induflex

Hos Induflex har vi mere end 30 års erfaring med bearbejdning af plast. Vi fremstiller kundetilpassede løsninger af teknisk plast til kunder i industrien. I vores alsidige og topmoderne in-house maskinpark i Støvring arbejder vi blandt andet med laserskæring, CNC-fræs og -drej og varmebukning.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.