Rose Holm A/S
Lynge eller Rødekro

Intern Sales Support til strategisk salg

Veldrevet metalvirksomhed med globale kunder søger medarbejder med drive, hjerte og ambitioner. Den rette får enten base i Lynge eller Rødekro, alt efter bopæl.

Om Rose Holm A/S

Rose Holm A/S er en veldrevet familieejet dansk metalvirksomhed med tre højautomatiserede fabrikker; to i Danmark og en i USA. Vi er eksperter i fremstilling af befæstningsløsninger – rullede gevind og bolte – primært til den globale vindindustri og til pladevarmevekslere rundt om på kloden.

Da der er godt gang i vores forretning, søger vi en Intern Sales Support til vores strategiske salg. Du vil på sigt kunne få ansvaret for en kundebase, men i første omgang har vi brug for en, der er stærk i tilbudsberegninger, opfølgning og forecast-arbejde.

Erfaring fra metalbranchen, arbejde med OEM-kunder, superbruger i Excel, erfaring i ERP-system som SAP, engelsk og tysk i skrift og tale, vil blive betragtet som en fordel.

Du er udstyret med gode samarbejds- og kommunikationsevner, og så er du vant til at sikre, at salgssupport altid kører smidigt og effektivt.

Du er god til at arbejde systematisk med opbygning og fastholdelse af relationer til eksisterende og potentielle kunder. Derfor vil dine primære arbejdsopgaver være:

  • Håndtering af forespørgsler
  • Udarbejdelse af tilbud
  • Forecast
  • Beregning af årsaftaler på nuværende og kommende produkter.

Vi tilbyder

Et job, hvor der er lavt til loftet, masser af engagement, sammenhold og mulighed for indflydelse. Vi drives af kunden og af, at vi er et hold.

Din arbejdstid vil være fleksibel. Og der vil være mulighed for at kunne arbejde hjemmefra. Samt at kunne vokse sig ind i et større ansvar.

Rose Holm er en global virksomhed, med et stort vækstpotentiale, og du vil derfor kunne være med på en rejse indenfor en voksende industri i Vind.

Interesseret i stillingen?

Send din ansøgning med tilhørende CV til VP Sales Michael Wasilewski, på miw@roseholm.dk.

Du er også velkommen til at kontakte Michael på telefonnummer 3037 1617 og/eller følge os på LinkedIn, hvis du vil vide mere om os og om jobbet.