Privat Psykiatrisk Center ApS
Høje-Taastrup, Kongens Lyngby, Ringsted, Kolding, Silkeborg, Aarhus eller Aalborg

Speciallæge i psykiatri – vil du være en del af et højt kvalificeret team?

Har du lyst til at indgå i et tæt team af dygtige kolleger, og drømmer du om at udføre dit virke som læge og psykiater under forhold, hvor organiseringen, rammerne og fagligheden hænger sammen, så kvaliteten i patientforløbene er i fokus?

Privat Psykiatrisk Center søger erfarne og engagerede kollegaer indenfor voksenpsykiatri til vores klinikker i Høje-Taastrup, Kongens Lyngby, Ringsted, Kolding, Silkeborg, Aarhus og Aalborg, enten til fuldtids- eller deltidsansættelse.

Erfaring, udvikling og faglig integritet er nøgleord i vores arbejde og væsentlige pejlemærker i vores dagligdag. Privat Psykiatrisk Center er funderet på en høj kvalitet og faglighed, og du vil indgå i et landsdækkende team af 43 voksenpsykiatere med høj ekspertise indenfor vores felt. Kvalitet og grundighed er naturligt indarbejdet i vores arbejdsgange, og du vil udelukkende have ansvar for egne patientforløb. Du vil opleve at have god tid til både at forestå udredningsarbejde og opstart i medicinsk behandling.

Da vi etablerede Privat Psykiatrisk Center, var det med hensigten at skabe en værdibaseret og ikke mindst fagligt funderet ramme til at afhjælpe og forebygge, at en stadig større gruppe i samfundet udvikler svær og kronisk psykisk lidelse.” Lars Wang Dalgaard, lægefaglig leder og speciallæge i psykiatri.

Du er uddannet speciallæge i psykiatri og har en klinisk alsidighed fra enten hospitals- eller praksissektoren, der gør dig velbevandret i ICD-10. Samtidigt er du drevet af en lyst til at dygtiggøre og udvikle dig samt ønsker at bidrage til at skabe varig bedring for en stadigt større patientgruppe. Du har været vant til at tage ansvar og være selvkørende, eksempelvis som afdelings-/overlæge eller haft egen praksis, men du savner måske at være en del af et større fagligt og kollegialt fællesskab. Hos Privat Psykiatrisk Center er det vores organisation, der skaber resultater sammen.

Din dagligdag er veltilrettelagt og indeholder:

  • Patientforløb, hvor en grundig udredning ved psykiater er det helt centrale for os, men også behandlingsforløb inden for belastningsudløste og mere grundlæggende lidelser
  • Medicinordinationer, bestilling og modtagelse af blodprøvesvar i samarbejde med sekretariatet
  • Udarbejdelse af speciallægeerklæringer
  • Faglig sparring og udviklingsprojekter
  • Eventuelt konsulentarbejde i jobcentre og forsikringsselskaber, hvis lyst, interesse og erfaringsgrundlag findes herfor

Vi tilbyder:

  • En dynamisk arbejdsplads, hvor du kan udvikle dig sammen med os
  • Fleksible ansættelsesforhold, hvor vi kan skræddersy mange af rammerne, bl.a. din kalender
  • En meget veltilrettelagt dagligdag, hvor der er tid til at udføre sit arbejde grundigt
  • Et tæt og uformelt samarbejde mellem faggrupper, hvor alle bidrager aktivt til vores fælles mål
  • Et veldrevet og organiseret sekretariat, som er med til at højne kvalitet, struktur og effektivitet i hverdagen, hvilket minimerer mængden af administration
  • Gode personalevilkår med en attraktiv lønpakke og høj fleksibilitet

Velkommen til Privat Psykiatrisk Center

Privat Psykiatrisk Center er en række landsdækkende større og mindre klinikker med speciale i psykiatriske problemstillinger. Vi yder private udrednings- og/eller behandlingsforløb som ambulant tilbud, ofte betalt af forsikringsselskaber, pensionskasser eller jobcentre. Hos os er fagligheden i højsædet, og det er vores målsætning at skabe den absolut bedste behandling for vores patienter, inden for de rammer, der findes fra rekvirenten. Vi er en dynamisk arbejdsplads med en flad struktur, hvor alle bidrager til målet om at skabe kvalitet i alle led.

Tiltrædelse: snarest

Send dit CV og en motiveret ansøgning via linket.

Du er velkommen til at se yderligere på vores hjemmeside www.privatpsykiatriskcenter.dk eller kontakte os, hvis du ønsker at høre mere om de ledige stillinger. Kontakt virksomhedsansvarlig overlæge Lars Wang Dalgaard på 77 89 89 69 eller info@privatpsykiatriskcenter.dk.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.