Habro Fund Management a/s
København K

Sekretær / PA hos spændende administrationsvirksomhed i København

En af vores dygtige sekretærer / PA’er går på pension, hvorfor vi nu søger efter en afløser.

Du vil i dagligdagen assistere vores team af Company Managers, koncern-direktion samt stabsfunktioner med løsningen af forskelligartede opgaver.

Dine opgaver vil blandt andet bestå af:

PA-opgaver:

  • Assistance til koncerndirektionen med indkaldelser og referater
  • Assistance til Company Managers i forbindelse med deres sagsbehandling og rapportering
  • Indkaldelse til møder (bestyrelsesmøder, generalforsamlinger m.m.)
  • Referatudarbejdelse (bestyrelsesmøder, generalforsamlinger m.m.)
  • Ændre vedtægter
  • Give input til statusrapporter og andre dokumenter
  • Assistere med ad hoc-opgaver for vores organisation

Registreringsopgaver:

  • Uploade dokumenter til online underskriftssystem ”Visma Addo Sign”
  • Uploade materiale (filer) til webportal og netværksdrev
  • Registrere ændringer i CVR-registret
  • Opdatere oplysninger i vores CRM-system (kontaktpersoner)

Kontorholdsopgaver:

  • Tage imod gæster til møder
  • Besvarelse af vores hovedtelefonlinje
  • Bestille varer, kontorartikler m.v.
  • Styre vores arkiv med fysiske mapper, virksomhedsprotokoller
  • Forefaldende kontorarbejde, såsom kopiering og arkivering

Dig

Som person er du imødekommende, udadvendt og serviceminded.

Du har erfaring med kontorarbejde og er systematisk, omhyggelig og pligtopfyldende.

Du er vant til at have mange bolde i luften og prioritere dine opgaver.

Du er præsentabel og er ikke bange for at tage fat.

Vi forventer, at du er rutineret bruger af Office-pakken (specielt Word og Excel), og at du er vant til at begå dig digitalt.

Du har styr på dansk grammatik og retskrivning, og du er vant til at kommunikere på engelsk i skrift og tale på højt niveau.

Administrationsvirksomhed

Habro forvalter investeringer for ca. 8 milliarder kroner i fast ejendom i England, Tyskland, Danmark, Sverige og Finland. Vores kunder er institutionelle investorer og formuende personer. Vi samarbejder med advokater, revisorer, banker og forskellige interessenter i ejendomsbranchen. Vi har kontor i Bredgade midt i København og datterselskab i Mayfair i London. Vi har 20 ansatte i København og 10 i London.

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø i en fri og respektfuld omgangstone. Vi har en god kantineordning.

Du kan få yderligere information om jobbet hos Jan M. Hansen på telefon 3334 3000 eller 4097 7858. Hvis du synes stillingen er interessant, så send os en kort ansøgning og dit CV til job@habro.dk mærket ”PA”. Se mere om Habro på www.habro.dk.