ProCann ApS
Breum, nord for Skive
Dalby Consulting søger for ProCann ApS

QA Specialist med et stærkt kvalitetsmindset søges

Motiveres du af at være med til at sætte retningen i en helt ny virksomhed? Vil du være med til at præge det daglige kvalitetsarbejde af en professionel medicinsk cannabis produktion i Breum, nord for Skive? Har du lyst til at være en stærk medspiller og dermed altid overholde alle kvalitetsstandarder?

Til ProCann ApS Danmark søger vi en erfaren og selvstændig QA Specialist, der har lysten til at være en del af udviklingen af en ny og meget spændende virksomhed (proven medical need).

Kvalitets- og systemforståelse

Som QA Specialist bliver du en nøgleperson i forhold til rådgivning og supportering i produktionen så det sikres, at produkter under udvikling lever op til både interne og eksterne standarder. I tæt samarbejde med ProCann’s Quality Manager skal du være med til at sørge for, at kvalitetssystemet hele tiden er opdateret i compliance med gældende lovgivning.

Der vil være mange forskellige arbejdsopgaver i en omskiftelig hverdag, som fx omhandler;

  • Vedligehold af QMS Systemet, SOP’er og vejledninger m.m.
  • Reviews og godkendelse af Batch dokumenter
  • Behandling af afvigelser, håndtering af ændringssager
  • Udarbejdelse af risikovurderinger samt godkende URS, protokoller og rapporter (IQ/OQ/PQ-dokumentation) i forbindelse med kvalificeringer og valideringer
  • Deltage ved planlægning, koordinering og udførsel af audits og selvinspektioner. Er du uddannet auditor vil det være en fordel
  • Sparringspartner for dyrkningsområdet samt produktion

Som ProCann’s nye QA Specialist refererer du til virksomhedens Quality Manager, og da du bliver ansat midt i fabrikkens byggeperiode, vil der løbende blive ansat kollegaer i relevante jobfunktioner. Du vil på sigt skulle arbejde tværfagligt både internt i organisationen samt med kunder og andre interessenter.

Målrettet med gode kommunikationsevner

Som QA Specialist får du et meget spændende og krævende job. Både internt og eksternt er der høje forventninger til kvalitet, da ProCann ønsker at være en af landets bedste og førende medicinsk cannabis producenter. Du vil få udfordringer og opgaver, der vil give muligheder for at udvikle dig både fagligt og personligt.

Som virksomhedens QA Specialist forventes det, at du trives i en udviklingsorienteret rolle. Du er engageret og arbejder systematisk, så du hurtigt kan sætte dig ind i nye områder. Du motiveres af at være med til at sætte retningen i en nyopstartet virksomhed og brænder for at finde den bedste løsning på de problemstillinger, du præsenteres for.

Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse som farmaceut, ingeniør eller lign. Derudover har du indgående erfaring inden for kvalitet, minimum 3-5 år som QA Specialist fra den farmaceutiske industri (GMP / GDP).

Det vil være en fordel, hvis du har været QP (Sagkyndige person/Qualified person) eller har kvalifikationerne til at blive godkendt af lægemiddelstyrelsen.

Du har erfaring med myndighedsinspektioner og trives med disse situationer. Det vil være en fordel, at du har erfaring med opbygning af kvalitetsstyringssystemer samt kendskab til ERP-systemer. MS Office-pakken er en naturlig del af din arbejdsdag. ProCann ApS er en international producerende virksomhed, hvorfor det er meget vigtigt, at du mestrer dansk og engelsk i skrift og tale.

Dine kolleger vil beskrive dig som tillidsvækkende og samarbejdsorienteret med en helhedsorienteret tilgang til forretningen. Du har gode kommunikationsevner og trives med en bred kontaktflade. Du er analytisk, har let ved at gennemskue komplekse problemstillinger og er god til at skabe overblik, både for dig selv og dine omgivelser.

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er på 37 timer om ugen, og lønnen fastsættes efter dine kvalifikationer. Din primære arbejdsplads vil være på ProCann’s adresse i Breum, nord for Skive.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Lene Dalby på tlf. 2374 1990 eller lene@dalbyconsulting.dk – eller Quality Manager Laila Krarup Juul på 9292 2414 eller lkj@procann.dk.

ProCann ApS Danmark søger en kvalificeret kandidat til at starte så hurtigt som muligt. Derfor gennemgår vi ansøgninger løbende og afslutter rekrutteringsprocessen, så snart vi har fundet det rette match. Så tøv endelig ikke med at sende din motiverede ansøgning og dit CV.

Søg stillingen her;

Vi glæder os til at høre fra dig.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.