Ropox A/S
Næstved
Jobindex søger for Ropox A/S

Ropox A/S søger en dedikeret og erfaren økonomimedarbejder

I Ropox A/S ønsker vi, at mennesker med nedsat funktionsevne skal have en lettere hverdag med højere livskvalitet, øget selvværd og frihed til trygt at klare sig selv. Samtidig skal deres hjælpere have et optimalt arbejdsmiljø, så arbejdet lægges dér, hvor det gør allermest gavn.

Vi er blandt verdens førende specialister inden for produktion af hjælpemidler og møbler til handicappede. Hovedfokus er på indretning af badeværelser, køkkener og opholdsrum primært på institutionsmarkedet og i homecare-segmentet samt bordløsninger til folk med nedsat funktionsevne. Vores produkter er anerkendt og værdsat over hele verden for høj kvalitet, fleksibilitet og brugervenlighed.

Vi tænker verdensmålene ind i flere og flere af de ting, vi gør i vores virksomhed. Det er et godt udgangspunkt for at italesætte bæredygtighed i en global kontekst.

I 2020 blev vi en del af AddLife, der er en børsnoteret svensk koncern og en af de førende aktører inden for life science. Det har givet os et endnu større og stærkere netværk af partnere, der har specialiseret sig i at udvikle produkter og services til både den private og offentlige del af sundhedssektoren.

Vi er ca. 75 medarbejdere i Næstved og har forhandlere i hele verden. I vores lokaliteter i Næstved står vi selv for udvikling, produktion, salg og marketing.

Jobbet:

Vi er på udkig efter en erfaren og serviceminded kollega til en nyoprettet stilling i vores økonomiteam, som udover de daglige opgaver har lyst til at være med på vores digitaliseringsrejse. Her ligger flere spændende projekter og venter, bl.a. implementering af Business Central.

Vi tilbyder en spændende stilling i en virksomhed i stor udvikling og vækst, hvor:

  • du får en alsidig hverdag og berøring med flere områder indenfor økonomi
  • du har mulighed for personlig udvikling i et dynamisk miljø
  • du har mulighed for hjemmearbejde efter aftale
  • du har mulighed for en arbejdsuge på 30 timer, hvis du ønsker det.

Dine primære opgaver vil være:

  • Ansvar for debitorer, herunder bogføring af indbetalinger, rykker samt månedsafstemninger
  • Ansvar for bank, bogføring og afstemning
  • Kreditforsikring – kontakt, ansøgning, opfølgning og årsregulering
  • Ugentlig gennemgang og opfølgning på ordrebeholdning samt rapportering af ordreudvikling til moderselskab
  • Månedlig afstemning af salgsstatistik samt controlling af DG på produkter og markeder
  • Månedsafstemning af IC-mellemværender og rapportering til moderselskab
  • Afstemningsopgaver i forbindelse med månedsafslutning
  • Ad hoc-analyser.

Herudover indgår du i et team på 3, hvor I hjælper hinanden og er backup for hinanden. Du vil bl.a. blive backup på løn. I vil også samarbejde omkring optimering af processer og procedurer og generelt skabe et positivt og effektivt arbejdsmiljø.

Vi vil foretrække, at du fagligt:

  • Har mindst 5 års bred erfaring med opgaver i en økonomifunktion
  • Har erfaring med brug af Excel, hvor du selvstændigt kan opbygge regneark og arbejde med data
  • Har kendskab til Business Central eller Navision
  • Har kendskab til lønsystemer – gerne Zenegy
  • Taler og skriver dansk og engelsk.

Og at du som person:

  • Er hjælpsom, serviceminded og imødekommende
  • Er en teamplayer med gode samarbejdsevner
  • Er fagligt dygtig, ærekær og tager ansvar omkring dit arbejde
  • Trives med forskelligartede opgaver og er god til at motivere dig selv
  • Er systematisk og struktureret.

Lyder det som noget for dig?

Vi glæder os til at modtage din ansøgning samt dit CV via ansøgningsknappen – gerne hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtale. Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomichef Anna Bruun Nielsen på telefon 2516 2116 eller e-mail abn@ropox.dk.

Læs mere på ropox.dk eller Ropox LinkedIn.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Dit rekrutteringsforløb med Jobindex

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Vi læser de indkomne ansøgninger igennem og overdrager løbende relevante kandidater til virksomheden. Du kan læse om vores rekrutteringsproces på siden Rekrutteringsforløb.