Hans Jensen Lubricators A/S
Hadsund

Industritekniker med CNC-erfaring søges

Vil du være med til at skabe produkter i den absolutte verdensklasse og samtidig bidrage til den grønne omstilling? Så har vi et godt tilbud til dig!

Jobbet

Som industritekniker hos Hans Jensen Lubricators A/S får du en vigtig rolle i at sikre kvalitet til tiden til den maritime branche. Sammen med dine kolleger får du ansvar for produktion af komplekse emner med fine tolerancer på vores CNC-dreje- og fræsemaskiner. Vores maskiner er hovedsagelig Mori Seiki og Nakamura med Fanuc-styringer.

Om dig

  • Du er uddannet industritekniker med flair for CNC-bearbejdning tillige med en god portion teknisk snilde.
  • Du trives i et miljø, hvor drive, kvalitet og fleksibilitet er en selvfølge. Du tager selvstændigt ansvar og leverer på dine opgaver.
  • Derudover er du en positiv og imødekommende kollega og teamplayer.

Vi tilbyder

Jobbet er klar, så du har mulighed for at begynde snarest mulig. Arbejdstiden er 37 t/ugen på fast daghold, og lønnen er efter overenskomst.

Du bliver del af et dygtigt og dedikeret team, hvor arbejdsmiljøet er professionelt, dynamisk og uhøjtideligt. Vi sætter pris på en uformel omgangstone, godt humør og smil i hverdagen.

Vi vægter selvstændig opgavevaretagelse, men du bliver ikke overladt til dig selv. Når du starter hos os, sørger vi for en grundig oplæring, så du bliver klædt på til dine opgaver.

Vores produktionsområde er rent og ryddeligt og kendetegnet ved ordentlighed, sikkerhed og styr på arbejdsmiljøet.

Vi ser frem til at høre fra dig

Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Production Manager Peder Jul Jensen på mobil: 5383 7987 eller mail: pjj@hjlubri.dk.

Send din ansøgning snarest muligt. Vi holder samtaler løbende.

VI glæder os til at modtage din ansøgning.


Om Hans Jensen Lubricators A/S

Vi er verdens førende leverandør af cylindersmøresystemer, som anvendes på de største tank-, bulk og containerskibe. Vi er pt ca 100 ansatte. Vi er en teknologi- og produktionsvirksomhed, der udvikler, sælger, producerer, installerer og servicerer egne kvalitetsprodukter. Hovedkontoret med hele produktcirklen ligger i Hadsund; derudover har vi kontorer i Kina og Singapore.

Du kan læse mere om os på www.hjlubri.dk.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.