QV-Compliance A/S
Roskilde

Ingeniør til validering

QV-Compliance A/S er en professionel og ambitiøs ingeniørvirksomhed, som hjælper Danmarks førende medicinal og medico virksomheder med at sikre ”Quality of life” for alverdens medicinbrugere.

Du vil blive en del af et fællesskab med gode kollgaer, og hvor alle er vigtige medspillere for vores mål. Hos os er der ingen bureaukrati og ingen politiske dagsordener, og de gode resultater skabes af vores dygtige konsulenter. Vores målsætning er at være den foretrukne partner inden for kvalificering og validering.

Jobbet – en varierende hverdag

QV-Compliance A/S er i rivende udvikling. Markedets førende medicinalvirksomheder efterspørger vores ydelser og kompetencer, og vi har brug for en konsulent til et spændende job indenfor kvalificering og validering. Stillingen byder på mange forskellige opgaver og projekter hos vores kunder på det meste af Sjælland, og du får en spændende, travl og varierende hverdag.

I stillingen vil du:

  • Koordinere, planlægge og udføre validerings- og kvalificeringsprojekter, som kan omhandle: rengøringsvalidering, sterilisationsprocesser, procesanlæg, IT-validering, klimafaciliteter, produktions-, måle- og laboratorieudstyr.
  • Få udvidet din viden om GMP og udarbejde GMP-dokumentation (URS, DQ, IQ, OQ, PQ, SOP’er, protokoller, udarbejdelse af ændringssager, risikoanalyser, afvigelser m.m.)
  • Medvirke til at udvikle QV-Compliance A/S' interne processer og værktøjer inden for kvalitetsstyring, træning og kursusaktiviteter.

Dine kvalifikationer – det er lysten, der driver værket

Du er uddannet farmaceut, ingeniør eller lignende. Du skal først og fremmest have lyst til at arbejde som konsulent, kan lide hverdage, der aldrig er ens og hvor opgaverne er varierende. Du er god til at kommunikere og har situationsfornemmelse, da hverdagen indeholder dialog og samarbejde med vores kunder og de teams, du vil indgå i. Endvidere forventer vi, at du er initiativrig, kvalitetsbevidst og har en proaktiv tilgang til opgaverne.

Vi sætter pris på at du har en god portion humor, godt humør og har lysten til at indgå i vores fællesskab.

QV-Compliance A/S – det bedste af begge verdener

Hos os vil du få en fleksibel hverdag med plads til selvstændighed, egne projekter og videndeling med dine kollegaer. Du planlægger selvstændigt din arbejdsdag, så både din, kundens og virksomhedens behov tilgodeses.

Du vil få det bedste af begge verdener: du vil arbejde med førende medico- og medicinalvirksomheder og samtidig have dine rødder i QV-Compliance A/S med plads til kreative ideer, initiativer og en varierende hverdag – en arbejdsplads, hvor du følger dine projekter til dørs og hvor de gode resultater skabes af vores dygtige konsulenter.

Er du interesseret?

Send din ansøgning og CV via linket ”Ansøg”.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jannie Krogsdal på tlf. 2252 1101.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.