Indeks Retail A/S
Horsens

Proces- og udviklingskonsulent i IT-afdelingen

Vil du være med til at sikre holdbare og effektive processer og arbejdsgange i én af Danmarks mest kendte detailkæder? Har du evnen til at fastholde det store overblik og samle trådene ift. komplekse arbejdsprocesser og IT-systemer? Så er du måske vores kommende kollega.

I Indeks Retail A/S, der er kædeselskabet bag de kendte brands Bog & idé, Legekæden og BOGhandleren, søger vi lige nu en dygtig kollega, der skal sikre en fortsat udvikling af vores digitale løsninger til både butikker, kædekontor og vores kunder.

Vi har et fælles ønske om at levere de bedste løsninger, der skal gøre det nemt at være kunde hos os. Listen af implementerede løsninger er over de seneste år blevet længere og længere, men vi stopper naturligvis ikke her. Vores ambition er at digitalisere vores forretning yderligere over de kommende år. Vi står blandt andet over for flere store projekter og yderligere integrationer mellem vores eksisterende systemer og en række andre spændende projekter.

Ansvarsområder og opgaver:

  • Primært fokus på processer ifm. arbejdsprocesser, IT-systemer og projekter
  • Implementering og test af løsninger
  • Løbende sikring af, at nye processer komplimenterer eksisterende processer og overholder de gældende interne procedurer og retningslinjer
  • Sikre rettidig driftsdokumentation og user-guides
  • Sikre godt samarbejde med alle afdelinger og leverandører
  • Stå for koordinering af IT-udvalget

Hvem er du?

Vi søger dig, der allerede har erfaring med processer og komplekse IT-systemer, herunder ERP, PIM og web. Det er vigtigt, at du har evnen til at se helheden og skelne mellem, hvad der er vigtigt, og hvad der er mindre vigtigt. Samtidig kan du se ind i organisationen og vurdere, hvad der skal til for at sikre bedre arbejdsprocesser og mere datadrevne arbejdsgange. Vi forestiller os, at du sidder i en tilsvarende rolle i dag og du har en del års arbejdserfaring i bagagen.

Lidt om os

Du bliver en del af en dygtig og ambitiøs IT-afdeling, som i dag består af fire medarbejdere og en IT-chef. Stillingen referer direkte til IT-chefen, og du får base på vores kædekontor i Horsens, tæt på E45, i lækre kontorfaciliteter blot 30 minutter fra Aarhus C.

Her får du blandt andet:

  • Et spændende og varieret job i en 100% danskejet virksomhed i vækst
  • Stor frihed under ansvar i en uhøjtidelig og uformel organisation med 55 dygtige kolleger
  • Rigtig gode muligheder for personlig og professionel udvikling
  • Gode personaleforhold, herunder massageordning, personalerabatter på bl.a. bøger og legetøj, en aktiv personaleforening og en stærk holdånd

Stillingen søges direkte via Jobindex, og jobopslaget udløber den 15. maj 2024, men vi kalder løbende til samtale og forbeholder os derfor retten til at lukke for ansøgninger, når den rette kandidat er fundet.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.