Pisiffik A/S

Slagtersvend/pølsemager til slagteren i Nuuk

Pisiffik A/S søger slagtersvend/pølsemager til Pisiffik slagter med arbejdsplads i Nuuk Centeret. Vi har rygende travlt og en spændende hverdag. Vi har masser af dygtige medarbejdere og en kæmpe vækst. Du skal være med til at fortsætte denne udvikling.

Som slagtersvend/pølsemager i Pisiffik Nuuk Centeret, vil du være en vigtig del af slagterteamet der producerer kød til Grønlands største detailbutik samt 5 andre butikker i byen.

I din fritid er der rige muligheder for at dyrke en fantastisk natur, ligesom bybilledet er fyldt med kultur, caféer samt shopping-muligheder.

I samarbejde med slagtermesteren vil du være medansvarlig for slagterafdelingen, pølsemageri, koldt og varmt køkken, i en afdeling med tilsammen 16 ansatte.

Vi forventer naturligvis at du:

  • Er dygtig til dit håndværk og kvalitetsbevidst
  • Har stor faglig stolthed og sætter kvalitet i fokus
  • Er selvstændig og samtidig udpræget teamspiller
  • Er åben og tolerant for mangfoldighed på arbejdspladsen
  • Går forrest og giver et ekstra nap når der er pres på
  • Har et positivt mindset

Hos os kan vi tilbyde:

  • Et spændende job hvor vi vil være med til at gøre dig endnu dygtigere
  • Du kan være med til at præge din egen dagligdag og udvikling
  • HR-kurser med personlig udvikling for øje
  • Mulighed for at præge butikkens udvikling i fremtiden
  • Løn efter kvalifikationer, samt fine personalevilkår
  • Der kan evt. anvises bolig til denne stilling

Tiltrædelse hurtigst muligt, eller efter nærmere aftale.

Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte slagtermester Patrick Nielsen på telefon +299 23 47 81 eller mail: pan@pisiffik.gl.

Ansøgningen skal sendes via vores hjemmeside: www.pisiffik.gl.

Sidste ansøgningsfrist er 30. april 2024.