Språkservice Danmark ApS
Herning

Vil du være med til at sikre forståelse mellem mennesker ved at tilbyde den bedste tolkekvalitet på det danske marked?

Vi søger dygtige freelancetolke på alle sprog – Vi har netop vundet tolkeudbuddet i Herning kommune og søger derfor pt. i Midtjylland og Herning-området.
Mød os på Scandic hotel Regina* i Herning tirsdag d. 27/2 og 28/2 fra kl. 9-16 og hør nærmere!
*Adresse: Fonnesbechsgade 20, 7400 Herning.

Brænder du for at sikre sproglig og faglig forståelse i samtalen mellem mennesker og har du tolkeerfaring, så er det dig, vi har brug for.

Kunne du tænke dig et meningsfyldt job, med forskelligartede opgaver, frihed under ansvar og som stiller krav til din faglighed og omskiftelighed, så er dette noget for dig.

Vi søger kompetente og engagerede tolke til udførelse af vores tolkeopgaver, det være sig både fremmøde tolkning, telefon- og videotolkning.

Tolkeopgaverne foregår primært i kommunale institutioner herunder bl.a. jobcenter, ydelseskontorer, ældreområdet, børn- og unge området, skoler mv. samt statslige og private virksomheder.

Som freelancetolk er du timelønnet og kan selv planlægge dine arbejdsopgaver, typisk mellem kl. 08.00 -17.00 i hverdage. Enkelte opgaver aften og i weekend kan forekomme. Tolkeopgaverne foregår enten som fremmødetolkning, teletolkning, videotolkning eller på skrift. Som freelancer er du timelønnet, og du vil få mulighed for selv at planlægge, hvornår du kan arbejde.

Vi forventer at:

  • Du har erfaring fra lignende job
  • Du er dygtig på fremmedsprog såvel som på dansk
  • Du har kendskab til tolkeetiske og tolketekniske regler og overholder disse
  • Du har gode samarbejdsevner
  • Du er punktlig og mødestabil
  • Du er ansvarsbevidst
  • Du kan bevare overblikket i presset situationer
  • Du kan arbejde selvstændigt
  • Du fremviser ren straffeattest

Vi glæder os til at tilbyde dig:

  • En god arbejdsplads med ordnede forhold
  • Konkurrencedygtig timeløn
  • Korrekt afregning til tiden
  • Glade og dygtige kolleger, som forstår dine vilkår
  • God og hurtig administrativ back-up samt hjælp, når du har brug for det
  • Supervision og sparring ved vanskelige opgaver
  • Socialt samvær, kurser og uddannelser

Vi ønsker at tilbyde den bedste sprogtolkning i Danmark. Derfor indgår sprogtest som en del af ansættelsesproceduren. Kontakt Country Manager, Hanne Bilde, på telefon 7080 2570 eller på kontakt@sprakservice.dk

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.


Språkservice Danmark ApS, er et dansk datterselskab af Språkservice Sverige AB, som i seneste regnskab omsatte for over 450 mio. sek. Kr. med en egenkapital på 59 mio. sek.kr.

Hanne Bilde er tidligere leder af Dansk Flygtningehjælps Tolkeservice. Språkservice Danmark ApS har kontor på Svanevej 22, 2. sal, 2400 København NV. Du er også velkommen til at kigge forbi her.