Fujitsu A/S
Ballerup, Aarhus V

Forretningsspecialist til eDoc-afdeling

Fujitsu er en af verdens største IT-servicevirksomheder, og vi søger lige nu en forretningsspecialist til vores eDoc-afdeling i Ballerup eller Aarhus.

”Vores forretningsspecialister udgør en helt særlig rolle i forhold til vores drift og leverancer over for vores kunder - en rolle, som de i høj grad selv er med til at præge. Gennem indsigt i kundernes forretninger og behov har forretningsspecialisterne en direkte indvirkning på vores ESDH-produkts udvikling”, udtaler Christian Kræmer Aagaard, Head of Consultancy i eDoc-teamet.

Om jobbet

I rollen som forretningsspecialist vil du arbejde agilt i spændingsfeltet mellem forretning og IT. Du repræsenterer forretningen og produktet, og du vil i samarbejde med kunderne og vores udviklingsteams spille en stor rolle i udviklingen af ESDH-systemet eDoc. I rollen kan du se frem til ansvarsområder som:

  • At omsætte produkt- og forretningsidéer fra kunderne til konkrete løsningsdesigns i samarbejde med udviklingsteamet.
  • Rådgivning og undervisning i eDoc, afholdelse af workshops, konfigurationsopgaver samt håndtering af supporthenvendelser.
  • At foretage analyse, nedbrydning og estimering af opgaver i samarbejde med eDoc-teamet.
  • Faglig sparring med kolleger og deltagelse i udviklingsprojekter.
  • Finde områder af eDoc-produktet, hvor du på sigt vil agere ’specialist’ overfor kunder og kolleger.

Du bliver en del af et professionelt team, der har en fantastisk holdånd! Åbenhed og ærlighed er nøgleord for den daglige kommunikation i teamet, og vi deler viden for at skabe de bedste løsninger i fællesskab. Du bliver en del af et skarpt hold, hvor faglighed og viljen til at lykkes står centralt.

Dine erfaringer

Din baggrund og dine erfaringer kan komme i forskellige variationer, men vi forestiller os, at du:

  • Har en baggrund inden for IT gennem uddannelse, teknisk projektledelse eller som forretningskonsulent/-specialist
  • Har kendskab til – eller erfaring med det kommunale område i Danmark.
  • Har min. to års erfaring fra en lignende teknisk orienteret konsulentstilling, gerne inden for ESDH-området
  • Har et eksekverende mindset – og kan dykke ned i tekniske og komplekse system- og fagområder, når det kræves
  • Skaber relationer på flere niveauer og er i stand til at sætte dig i kundens sted
  • Har gode kommunikationsevner og leverer kundeservice af kvalitet, herunder at du taler og skriver dansk og engelsk

Vi er en travl virksomhed, der værdsætter fleksibilitet og engagement. Vi leder efter en person, der naturligt finder sin plads i et dynamisk arbejdsmiljø, og som ser muligheder i at bidrage under varierende arbejdstempo. Den rette kandidat er en, der nyder at være en del af et team, hvor tingene kan skifte hurtigt, men altid med et fokus på kvalitet og teamwork. Så selvom du måtte føle, at du ikke matcher ovenstående fuldt ud, ønsker vi alligevel, at du søger, hvis du kan se et muligt match.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Som en del af en global virksomhed får du mulighed for at trække på ekstremt kvalificerede kolleger i et internationalt netværk. Vi har ligeledes muligheder for faglig udvikling og karrierevækst i en førende global organisation. Nogle af vores roller kræver rejsedage og fleksibilitet for at kunne imødekomme kunderne og fastholde et fokus på at sikre de kulturelle bånd – med respekt for både professionelle og personlige forpligtelser. Derfor tilbyder vi mulighed for at arbejde hjemmefra 2-3 gange ugentligt sammen med en attraktiv lønpakke, en god pensionsordning, sundhedsforsikring samt fitness.

Lyder det som noget for dig?

Dette er en unik mulighed for at blive en del af en organisation, der værdsætter innovation, kvalitet og personlig udvikling. Er du klar til at forme fremtiden sammen med os? Send dit cv allerede i dag!

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of Consultancy, Christian Kræmer Aagaard på e-mail christian.kraemer.aagaard@fujitsu.com.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.