Fontenay A/S
Middelfart

Montør til montering og trykprøvning af industrislanger

Kunne du tænke dig at blive en vigtig del af Fontenays slangeproduktion, som monterer og trykprøver industrislanger til transport af alt fra olie-benzin-produkter til produkter til fødevareindustrien og den farmaceutiske industri?

Hos Fontenay A/S søger vi en dygtig kollega til vores slangemontage i Middelfart. Som en del af vores montageafdeling vil du få 3 tætte kollegaer med fælles reference til lager-, logistik- og produktionschef Kent Hansen.

Du vil blive tilknyttet vores montageafdeling, hvor dine opgaver og dit daglige arbejde vil være meget alsidigt. Dine primære opgaver vil være:

  • Montering, trykprøvning og kvalitetskontrol af industrislanger, on- og offshore bunkerslanger, high-end PTFE-slanger til fødevare- og farmaceutisk industri, brandslanger m.m. Trykprøvning iht. forskellige normer, f.eks. ISGOTT.
  • Udstedelse af certifikater.
  • Serviceeftersyn.
  • Ekstern service og trykprøvning hos Hose Management kunder.
  • Om nødvendigt, agerer hjælpende hånd i lager og logistik.

Dine kvalifikationer

Der er mange indgangsvinkler til denne stilling. Det vigtigste er, at du har skruet hænderne godt på og ikke er bange for at tage fat.

Vi forestiller os, at du...

  • har erfaring fra en tidligere montør eller operatørstilling og/eller har en uddannelse som smed, maskinarbejder/maskinmester, mekaniker eller lign.
  • arbejder løsningsorienteret og selvstændigt
  • motiveres af at gøre noget ekstra og kvalitetssikrer hellere dit arbejde én gang for meget end én gang for lidt.
  • har et B-kørekort. BE-Kørekort og truckcertifikat er en fordel, men ikke et krav.

Du skal have lyst til at repræsentere Fontenay og TESS i markedet, og videreførelse af vores værdier om kvalitet, sikkerhed og god service skal være en naturlig del af dit arbejde.

Du tilbydes…

Du bliver en del af en sund forretning og en god arbejdsplads. Du får 10 tætte og kompetente kollegaer, som alle bidrager til et positivt arbejdsmiljø med stor trivsel. Du bliver også en del af TESS Danmark A/S som, udover Fontenay i Middelfart, består af to andre afdelinger i hhv. Esbjerg og Frederikshavn.

Vi hjælper dig godt i gang med et grundigt introduktionsforløb med oplæring i produkter og løsninger, organisationen, systemer og de brancher, vi bevæger os i.

Du tilbydes en fuldtidsstilling med funktionærlignende ansættelsesforhold med individuelt forhandlet gage. Vi har gode arbejdstider, som vil ligge fortrinsvis i tidsrummet 7.30-16.00. Der kan dog forekomme begrænset overarbejde i forbindelse med ekstern service og trykprøvninger hos Hose Management kunder.

Om Fontenay A/S

Fontenay A/S er en grossistvirksomhed med placering i Middelfart. Vi bevæger os hovedsageligt indenfor tre primære områder: Slanger og slangetilbehør, udstyr til proces- og tankanlæg og udstyr til tankvogne. Du vil blive en del af ”slanger og slangetilbehør”, hvor vi sælger sikre- og tekniske slangeløsninger.

Vi er en del af TESS, som er en verdensomspændende koncern med mere end 140 afdelinger.

TESS er en stor spiller inden for offshore-industrien, hvor de leverer og monterer alt indenfor hydraulikslanger, bunkerslanger, pumpestationer og meget mere.

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning og dit CV til kh@fontenay.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Kent Hansen på +45 5434 1423.

Vi afholder løbende samtaler og afslutter processen, når vi har fundet den rette person.