Fujitsu A/S
Aarhus V, Ballerup

ERP-konsulent med fokus på Microsoft Dynamics 365

Fujitsu er en global IT-servicegigant med et stærkt engagement i at ændre verden gennem innovative løsninger. Vores ERP-team spiller en afgørende rolle i denne mission, og vi udvider nu vores kapacitet med flere dygtige ERP-konsulenter.

Dine arbejdsopgaver:

Som ERP-konsulent arbejder tæt sammen med vores kunder for at implementere og optimere processerne i vores Prisme, som er baseret på Microsoft Dynamics 365. En vigtig del af din rolle er også at udvikle løsninger ved hjælp af Microsofts Power Platform. Dette kan omfatte skabelsen af tilpassede apps med PowerApps, automatisering af arbejdsprocesser med Power Automate, og udviklingen af analytiske rapporter med Power BI. Dine primære arbejdsopgaver vil være at hjælpe kunden med:

  • Rådgivning og sparring, specielt i forhold til procesoptimering
  • Undervisning i nye moduler og features
  • Undervisning og træning af kundens medarbejdere
  • Implementering og opsætning af ERP-løsninger
  • Løsning af supportsager
  • Deltagelse i salgsaktiviteter og vidensdeling indenfor dit fagområde

Din indsats er afgørende for at omdanne komplekse forretningskrav til effektive og funktionelle IT-løsninger. Et særligt fokusområde i dit arbejde vil være anvendelsen af kunstig intelligens (AI). AI-teknologi er et centralt element i vores fremtidige udvikling, og vi ser frem til at du deltager i denne rejse.

Dine kvalifikationer:

Vi ønsker os de bedste medarbejdere og imødekommer alle ansøgere, der ser sig som kandidat til stillingen. Din baggrund, erfaringer og oplevelser kan komme i forskellige variationer, men vi forestiller os, at du har:

  • Erfaring med Microsoft Dynamics 365 FO, gerne som konsulent
  • Viden om kommunal/offentlig økonomistyring, og/eller uddannelse inden for økonomistyring, gerne inden for budget og moms
  • Fokus på kandidater med dybdegående viden om offentlig budgettering og moms, samt standard Dynamics 365
  • Færdigheder inden for Excel, Pivot, PowerBI og PowerAutomate
  • Stærke problemløsningskompetencer og en proaktiv tilgang
  • Gode kommunikationsevner på dansk og engelsk

På det personlige plan har du:

  • En passioneret drivkraft for løbende at udvikle både faglige og personlige kompetencer, og en ægte glæde ved at lære nyt og vokse i rollen
  • En stærk og positiv holdning til teamwork, med en inspirerende og motiverende tilgang, der fremmer et dynamisk miljø af innovation og samarbejde
  • En naturlig flair for at skabe relationer og netværk

Din lyst til løbende at ville udvikle dig og være en del af et team skaber succes i denne rolle. Så selvom du ikke føler dig 100 % kvalificeret ud fra ovenstående, ønsker vi stadig, at du ansøger, hvis du ser stillingen som et match.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Du får en rolle, hvor du kan påvirke fremtidens ERP-løsninger i et engageret og socialt stærkt teammiljø. Som en del af en global virksomhed får du mulighed for at trække på ekstremt kvalificerede kolleger i et internationalt netværk. Vi har ligeledes muligheder for faglig udvikling og karrierevækst i en førende global organisation. Vi tilbyder en attraktiv lønpakke, en god pensionsordning, sundhedsforsikring, fitness samt fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen.

Lyder det som noget for dig?

Dette er en unik mulighed for at blive en del af en organisation, der værdsætter innovation, kvalitet og personlig udvikling. Er du klar til at forme fremtiden sammen med os? Send dit cv allerede i dag!

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Michael Lynge på telefon 2713 3061, eller på e-mail michael.lynge@fujitsu.com.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.