Jøni A/S
Odense SØ

PTA-Ingeniør

Vi søger en PTA-Ingeniør til at stå for samspillet mellem udvikling, produktion og salgsafdelingen.

Kontinuerlig produktudvikling gør, at vi i dag har det største og bedste sortiment indenfor vores felt og det har åbnet en række muligheder for eksport til nye markeder. Det betyder at vi skal have udskilt PTA-funktionen fra udviklingsafdelingen og derfor søger vi en person til at stå i spidsen for dette.

Du vil blive bindeled mellem udvikling, produktion og salgsafdelingen omkring nye og ændrede produkter. Vores produkter er konfigurerbare og modulbaserede, så vi arbejder og tænker som i en serieproduktion. Vi lægger derfor stor vægt på at du har forståelse for serieproduktion og vigtigheden af stamdata som produktionsgrundlag og som dokumentation til salgsafdelingen, således at den løbende produktion foregår uden at involvere udviklingsafdelingen og PTA-funktionen.

Dine primære ansvarsområder vil være:

  • Klargøring til produktion i ERP, herunder arbejdsplaner, styklister og allokering til operationer
  • Sikre produktion af udviklingsordrer og special-ordrer
  • Ansvarlig for program til laserskæring og buk i tyndplade
  • Reservedelstegninger til nye og ændrede produkter
  • Klargøring af nye potentielle reservedele til salg
  • Publicere nye versioner af dokumentation til kunder
  • CAD-bibliotek til kunder i 2D og 3D

Vi tilbyder et afvekslende job i en moderne virksomhed med en fuld intern værdikæde bestående af produktudvikling, indkøb, produktion og salg.

Vi forestiller os at du har en relevant uddannelse som f.eks. ingeniør eller har erfaring fra en lignende stilling.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Uffe Pilgaard på tlf. 5218 5281, dog ikke i uge 7.

Send venligst din ansøgning og CV til JØNI A/S på job@joeni.dk. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Jøni A/S producerer maskiner til storkøkkener og industrikøkkener. Alt produktionen foregår på vores fabrik i Odense, hvor vi er ca. 50 ansatte. Kontinuerlig produktudvikling gør at vi i dag har det største og bedste sortiment på markedet.