Vil du være med til at sætte standarden for kvalitetsprodukter inden for skilte, solfilm, folier, labels og etiketter? House Of Print ApS, der huser Tintshop ApS og Label-House ApS, søger en dygtig skiltemontør til at styrke vores passionerede team på 8 medarbejdere.

Jobbeskrivelse

Som skiltemontør vil dine primære opgaver omfatte daglige montageopgaver, herunder bildekorationer, folieopgaver, bilindpakning, m.m.

Du bliver den drivende kraft bag slutproduktets kvalitet. Du er samtidig vores ansigt udadtil og repræsenter House Of Print ude hos kunderne med stolthed. Din kvalitetsbevidsthed, selvkritik og gode serviceindstilling gør dig til et værdifuldt ansigt udadtil.

Du får et alsidigt job, og derfor er det vigtigt, at du både kan arbejde selvstændigt og i teams. Vigtigt er det, at du er omstillingsparat og klar til at give en hånd med ved andre typer opgaver.

Ansvarsområder

  • Diverse montager in-house.
  • Udemontager.
  • Andet forefaldende arbejde.
  • Lettere kundekontakt.

Vi søger en person, der

  • Erfaring som skiltemontør, skiltetekniker eller skiltemaler
  • Har evnen til at arbejde selvstændigt og i team.
  • Er initiativrig med en proaktiv tilgang til opgaverne.
  • Ser muligheder frem for begrænsninger.
  • Har min. kørekort kategori B.

Vi tilbyder dig

  • Et spændende og udfordrende job med varierende opgaver.
  • Engagerede kollegaer, der sætter pris på sammenholdet.
  • Et job, hvor du er med til at sætte standarden og udvikle virksomheden.
  • Løn efter kvalifikationer, pension og sundhedsforsikring.

Lyder det interessant?

Send venligst din ansøgning og CV til:
René Mariager
Neerup@tintshop.dk

Mærk venligst din ansøgning med: "Skiltemontør"

Vi indkalder løbende til samtale og venter gerne på den rette kandidat.

Din ansøgning behandles med fuld diskretion.