Flindtholt.DK ApS
Slagelse

Projektleder

Stillingen:

I samarbejde med kollegaer fra tilbuds- og projekteringsafdelingen og dit team på byggepladserne, vil det være dit ansvar at få gennemført projekterne. Projektlederen skal altid være på forkant med planlægning og udførelse.

  • Planlægning og gennemførelse af projekter
  • Styring af projektøkonomi
  • Ressourceplanlægning af såvel funktionærer som timelønnede
  • Rapportering til ledelse
  • Varetage kontraktforhold og sikre, at alle regler og kriterier er opfyldte
  • Overholdelse af tidsplaner
  • Kvalitetssikring og dokumentation
  • Kompetent sparring med teamet
  • Generelt gode IT-kompetencer

Det er vigtigt, at projektlederen kan sætte sig ind i forskellige regelsæt og har kendskab til byggeriets spilleregler, herunder entrepriseret og overenskomster. Projektlederen får en stor berøringsflade både internt og eksternt og vil dagligt kommunikere med kunder og samarbejdspartnere.

Kandidaten:

Den ideelle kandidat har en baggrund inden for branchen med en solid projekterfaring fra byggeriområdet. Personen er en teamplayer og evner at motivere projektmedarbejdere, så projektet gennemføres i henhold til plan og aftaler.

Der forventes en projektleder med byggeteknisk erfaring, erfaring med personaleledelse og kendskab til aftaleforhold på VVS-området.

Erfaring inden for brandsikkerhed og sprinklerområdet vil være en absolut fordel, dog er generel erfaring med projektledelse indenfor installationer (VVS/sprinkling) den mest prioriterede. Teknisk forståelse for brandsikring og sprinkleranlæg kan tillæres og bygges på løbende.

Uddannelse:

Kandidatens uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men virksomheden forestiller sig, at vedkommende er uddannet installatør, ingeniør eller konstruktør og med en baggrund som VVS-montør. Erfaring fra branchen er nødvendig, og kendskab til byggebranchen i almindelighed en stor fordel, såvel som en håndværksmæssig uddannelse.

Virksomheden:

Flindtholt.dk har omkring 80 ansatte fordelt på afdelinger i Silkeborg, Slagelse og København – og har planer om at etablere flere afdelinger i DK. Det er vigtigt for virksomheden at have en sund kultur og stærke værdier. Derfor er der et stort fokus på at styrke og vedligeholde de nære relationer, at være hjælpsom og en venlig omgangstone i afdelingerne.

For yderlig info kontakt: Allan Breum Christensen
Afdelingschef Entreprise
Mobil: 3165 7946
ac@flindtholt.dk
https://flindtholt.dk

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.