Artikel fra SAM International


Fra Bruxelles til Thorshavn - via Hareskovby

Leveret af: Schreiner Andersen Management A/S

Fra Bruxelles til Thorshavn...
"Det var enkelt og ukompliceret at blive rekrutteret gennem SAM International A/S", siger Systemudvikler John Rohde Jensen, der den 1. september begyndte i sit nye job i IT-afdelingen hos det Færøske Teleselskab, FØROYA TELE.

Selvom John Rohde Jensen var bosiddende i Bruxelles var det enkelt og ukompliceret at blive rekrutteret gennem SAM International til et ledigt IT-job på Færøerne.

"Jeg gik blot ind og så efter ledige jobs på en af de store jobportaler - og det varede ikke længe, før jeg fattede interesse for det ledige job i IT-afdelingen hos det Færøske Teleselskab FØROYA TELE. Jeg kunne se, at kontaktpersonen var headhunter Stig Kromann-Andersen i Hareskovby - og jeg var ikke længe om at få mailet en ansøgning og mit CV. Efter et par dage blev jeg ringet op af Stig Kromann-Andersen - og processen var i gang", fortæller John Rohde Jensen.

Efter endnu et par samtaler og en personprofilanalyse gik turen til Thorshavn, hvor John Rohde Jensen skulle til samtale hos IT-chefen Michael Thomsen og kolleger fra afdelingen.

"Jeg har aldrig været på Færøerne før, men det er en fantastisk natur. Samtalen på Færøerne blev dels gennemført på kontoret - dels mens jeg blev vist rundt på øerne. Det havde Føroya Tele gjort meget ud af. Da jeg skulle hjem var flyene aflyst på grund af dårligt vejr - og da alle hotelværelser var udlejet blev jeg meget gæstfrit tilbudt overnatning hos IT-chefen. Så jeg har allerede oplevet Færøerne - både naturen og gæstfriheden", slutter en glad John Rohde Jensen, der med Føroya Tele's hjælp er flyttet ind i et lejet hus med sin familie den 1. september.

"Jeg glælder mig meget til, at John Rohde Jensen sammen med en anden IT-medarbejder, som SAM også har fundet, kommer i gang" siger IT-chef hos Føroya Tele Michael Thomsen. "Jeg har to medarbejdere, der er blevet forfremmet internt i organisationen - så jeg havde virkelig behov for at få tilført flere ressourcer. Vi har selv forsøgt annoncering efter IT-medarbejdere på Færøerne - men det gav kun et ringe resultat. Og da vi blev præsenteret for konceptet hos SAM International A/S valgte vi at prøve det af. Nu ser vi frem til at byde de to nye medarbejdere velkomne", slutter IT-chef Michael Thomsen.

Internationale opgaver på dagsorden
Hos SAM International er man vant til at løse opgaver internationalt. Med kontorer i hele Norden, Tyskland, Schweiz og England har man stor erfaring med at besætte ledige leder- og specialiststillinger med kandidater uden for det pågældende land. Og trenden bliver mere og mere tydelig - det er den enkelte kandidats kompetencer, der er afgørende - ikke nationaliteten. Med sit store internationale netværk er SAM International i en unik position på markedet - og særdeles godt rustet til at servicere de mange internationale kunder.

SAM International er startet op med egen afdeling på Færøerne - SAM International Føroyar. Afdelingen ledes af Jógvan við Keldu, der er et kendt navn på Færøerne.


Læs mere i SAM International's seneste Nyhedsbrev.


Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.