Økonomer scorer den højeste løn

Af Ulla Oppermann Blankholm

30 millioner kroner – så meget tjener en økonom i livsindkomst før skat. Til sammenligning tjener en pædagog lidt over 10 millioner, men økonomerne topper også listen over alle andre uddannelsesbaggrunde. Antagelsen om, at det ikke kan betale sig at uddanne sig, fordi man samlet set tjener det samme over et helt liv uanset, om man er økonom eller ufaglært, holder ikke stik.

Når siderne suser forbi i bogen ”Hvad kan jeg blive”, kan det som ung være svært at overskue, hvilken retning man skal tage. Hvilken uddannelse skal man vælge? Kigger man udelukkende på, hvor mange penge der i ens fremtidige liv vil tikke ind på lønningskontoen, så er valget dog let. Økonomerne ligger klart i top med 30 millioner kroner i livsindkomst, skarpt efterfulgt af læger, jurister og civilingeniører.

Tallene stammer fra en analyse fra AE-rådet, som har gjort op, hvor meget uddannelse i sidste ende giver på den private bundlinje, og der er taget højde for barsel, sygdom – og desuden er livsindkomsten blevet fratrukket samfundets udgifter ved at sende folk gennem gymnasiet og de videre uddannelser. Undersøgelsen viser klart, at gevinsten vokser for samfundet, jo længere uddannelsen er.

”Det skyldes ikke kun, at højtuddannede får bedre job med høje lønninger. Personer med bare lidt uddannelse rammes også mindre af arbejdsløshed, går senere på pension og bliver også mindre syge end andre grupper,” sagde Mie Dalskov Pihl til Berlingske Business i starten af december 2010.

Mie Dahlskov Pihl er privatøkonom i AE-rådet, som altså står bag undersøgelsen, der viser, at økonomerne, lægerne og juristerne tjener 15 millioner kroner brutto mere end de ufaglærte – og ender altså med dobbelt så meget i livsindkomst.

En anden sandhed
Ugebrevet A4 kunne i marts 2009 berette om en lignende undersøgelse fra AE-rådet, hvor man kan se, at tandklinikassistenter, social- og sundhedshjælpere, fængselsbetjente, køkkenassistenter og frisører alle hører til i den modsatte ende af økonomerne. De tjener alle under 10 millioner kroner over et helt liv. Fordommen om, at det ikke har kunnet betale sig at tage en længerevarende uddannelse, har ellers levet i bedste velgående, men nu viser tallene altså en anden sandhed.

I artiklen i Ugebrevet A4 kan man blandt andet læse:
”I december 2005 kunne man således i flere danske aviser læse, at det nærmest ikke kan betale sig at tage en lang videregående uddannelse, da års slid med næsen i bøgerne i det store og hele var ligegyldigt for ens indkomst. Baggrunden var, at den økonomiske samarbejdsorganisation OECD i sine analyser var nået frem til, at Danmark var det land ud af 10 udvalgte – deriblandt Sverige, England, USA og Irland – hvor gevinsten ved at tage en uddannelse var mindst.”

Det fremgår af artiklen, at budskabet blev gentaget igen i 2008, hvor OECD kunne konkludere det samme, men ifølge AE-rådet er der ikke taget højde for, at danske unge får SU og ofte også har en lønindkomst ved siden af studierne. Desuden omfatter OECD’s beregninger kun indkomst, der er tjent, indtil man fylder 65 år, mens AE-rådet også regner med pensioner og anden indkomst, man måtte tjene frem til sin 80 års fødselsdag.

Her kan du læse, at der er mange muligheder for at uddanne dig inden for økonomi, og at du desuden kan specialisere dig inden for faget og ende som for eksempel erhvervsøkonom eller revisor.