Find ukrainere

Vil du som dansk virksomhed hjælpe ukrainere i gang i job i Danmark, kan I nu nemt finde hinanden.

#JobsForUkraine – brug tagget

Skriv #JobsForUkraine i annonceteksten, når din stilling skal online på Jobindex og Jobnet. Med tagget gør vi det nemlig muligt for virksomheder og ukrainske flygtninge at finde hinanden på arbejdsmarkedet under særlige omstændigheder.

Derudover kan du også søge efter flygtninge i vores CV-database ved at vælge ”Flygtning” under Ansættelse / grupper. Gå på opdagelse og find selv din næste kandidat.

Bliv jobvejleder og hjælp jobsøgende

Som frivillig jobvejleder hos Jobindex har du mulighed for at hjælpe flygtninge og andre jobsøgende med at komme godt på vej i deres jobsøgning. Her deler du din professionelle viden og rådgiver jobsøgende til at navigere på jobmarkedet.

Det kan fx handle om at forbedre CV’et, tips til at ansøge et konkret job eller rådgivning om at skifte branche.

Du kan maksimalt blive kontaktet én gang om ugen, og du kan til enhver tid pause eller stoppe som jobvejleder. Det er et frivilligt arbejde, så det er uden løn. Til gengæld tilbyder vi glæden ved at hjælpe andre og muligheden for at komme i kontakt med mennesker, du ellers ikke ville være kommet i kontakt med.

Vil du indtaste selv, kan du gøre det gratis

Vi har valgt at gøre det gratis for dig at oprette en Gør-det-selv annonce, når du skriver #JobsForUkraine et sted i annonceteksten og krydser af i integrationsjob.