ArbejdsmarkedetJobglædeØvrigt

Har du også været lang­tids­syg?

Rengøringsassistenter i kommunerne har langt flere lange sygdomsperioder end andre faggrupper i Danmark. Det bekymrer fagforeningen 3F, fordi det kan betyde, at de syge rengøringsassistenter ender som tabere i sygedagpengereformen.

Rengøringsassistenter i kommunerne topper statistikken, når det gælder sygefravær, der varer mere end 90 dage. Det viser et udtræk fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, som 3F har fået lavet. I gennemsnit var 20 procent af fraværet blandt alle kommunale ansatte på over 90 dage i 2012, men for dem, der sørger for at fjerne nullermænd og vaske gulve i kommunerne er cirka 30 procent af fraværet lange sygdomsperioder.

De lange perioder under dynen derhjemme bekymrer formanden for 3F’s offentlige gruppe, Ellen K. Lykkegaard, fordi hun mener, det er problematisk, hvis man sætter tallene i relation til det nye sygedagpengeforlig, for der risikerer rengøringsassistenterne at være overrepræsenteret blandt de syge, der kommer på den nye kontanthjælpslignende ydelse.

Ifølge 3F er årsagen til det, at syge efter fem måneder skal igennem en revurdering af, om de fortsat skal have ret til sygedagpenge. Kan sygedagpengene ikke blive forlænget, går den syge over til en ydelse, der svarer til en kontanthjælp. 14.700 syge er i risiko for at komme på den ydelse, har Beskæftigelsesministeriet tidligere oplyst.

”Alarmklokkerne bør ringe i forhold til en faggruppe som rengøringsassistenter. Netop fordi de har så langvarige sygeforløb. De har dårlige arbejdsstillinger, muskel- og bevægeapparatslidelser og er uden skyld i deres situation,” siger Ellen K. Lykkegaard til Fagbladet 3F, hvor beskæftigelsesordfører i SF, Eigil Andersen, udtaler, at kommunen skal kigge på, om den syge kommer ind under en af forlængelsesmulighederne, hvilket han mener, at en del rengøringsassistenter gør.

Mange kommer aldrig tilbage

Ifølge Sundhed.dk er langt de fleste sygemeldinger i Danmark kortvarige. Hvis du bliver syg i længere tid, skal kommunen ifølge sygedagpengeloven følge op på din situation. Den skal blandt andet vurdere, om du kan blive delvist raskmeldt og arbejde i mindre omfang, eller om du skal have et arbejdsmarkedsrettet tilbud, hvor du er aktiv i et antal timer om ugen.

”Mange, der har været sygemeldt i mere end tre måneder, kommer aldrig tilbage til arbejdsmarkedet. Derfor er der politisk bred enighed om en tidlig aktiv indsats over for syge for at fastholde dem på arbejdsmarkedet. Du har selv pligt til at gøre, hvad du kan for at være aktiv og komme tilbage til arbejdsmarkedet, helt eller delvist, så hurtigt som muligt,” fremgår det af Sundhed.dk.

Sygefraværet nedsat i regionerne

I 2007 udkom rapporten ”Kvalitet i Regionerne – Ned med sygefraværet” fra Danske Regioner, og det er siden da lykkedes at nedsætte sygefraværet i regionerne markant. I april 2013 kunne Danske Regioner berette, at sygefraværet for fjerde år i træk faldt markant i 2011.

”Det betyder, at der i dag er 571 flere medarbejdere på arbejde hver dag året rundt, end hvis sygefraværet havde haft samme niveau som sidste år,” lyder det på Regioner.dk.

I rapporten tilbage fra 2007 fremgik det da også, at Danske Regioner systematisk ville arbejde med at nedbringe sygefraværet.

Derfor har Danske Regioner i samarbejde med regionerne udviklet en samlet og systematisk tilgang til arbejdet med sygefravær – herunder vil vi lancere en ny fælles webbaseret platform med alle de gode eksempler, som allerede eksisterer.

En aktiv, målrettet indsats skal øge fokus på de forhold og forebyggende tiltag, som gør en synlig forskel i forhold til at nedbringe sygefraværet, og som dermed også gør det mere tiltrækkende at være på arbejdspladsen,” lød det.

Gode råd ...

Ifølge FOA er fagforeningens medlemmer i risikogruppen for langtidssygemelding, fordi mange nedslides eller udsættes for arbejdsskader, der gør, at de må sygemelde sig i længere tid. På FOA.dk kommer man med følgende råd, der kan nedsætte omkostningerne ved et hårdt og stressende arbejde:

  1. Pas på dig selv og regn ikke med, at andre tager ansvaret for dig.
  2. Lyt til signaler fra din krop og respekter dem!
  3. Bed om aflastning eller en kollegas hjælp, hvis du synes, det er nødvendigt.
  4. Lad være med at tilsidesætte dig selv. Du får ingen tak den dag, du ikke kan arbejde mere.
  5. Sørg for, at de hjælpemidler, der er behov for, er til stede – også der hvor du arbejder.
  6. Brug din tillids- og sikkerhedsrepræsentant, der kan give råd og rejse arbejdsmiljøproblemer på din arbejdsplads.
  7. Snak med din arbejdsleder om omplacering eller skånehensyn, hvis du ikke kan holde til dit arbejde længere.
  8. Søg en § 56-aftale i din kommune, hvis din fraværsrisiko er forøget. Aftalen giver din arbejdsgiver ret til at få refunderet udgiften til sygedagpenge fra din første sygedag.