Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Jobindex vil fungere korrekt.
Her er overblikket over processen
Opstart
Det rigtige forarbejde er afgørende for en god rekruttering. Som rekrutteringsbureau er vi derfor brancheopdelte for at levere optimal rådgivning – du får en konsulent, der følger dig fra start til slut. Vi har over 25 års erfaring med jobmarkedet i Danmark, og vores troværdige rådgivning mærker du fra start. Her sparrer vi omkring dine behov ud fra vores kendskab til branchen, kandidaterne samt det aktuelle jobmarked.
Hvordan ser job- og kandidatmarkedet ud? Hvilke tendenser spiller ind? Hvad karakteriserer kandidatadfærden lige nu? Det dykker vi ned i. Derudover afdækker vi, hvordan jeres position er i markedet – og selvfølgelig hvilken profil og krav til stillingen, som gør sig gældende.
Det, og mere til, går vi i dybden med i afdækningen. Når forarbejdet her er på plads, kan vi trygt tage de næste skridt.
Online jobannoncering på vores platform(e) følger med. Alt efter hvilken profil vi skal rekruttere for dig, vil annoncen være søgbar og blive set på et eller flere af følgende sites: Jobindex, StepStone, Computerworld og Computerworld it-jobbank.
Har du en jobannonce, som vil have gavn af teksttilretning – eller er der behov for sparring omkring profil, marked og formuleringer – kan du få en af vores erfarne tekstforfattere i vores interne employer branding-bureau til at hjælpe dig på plads med annoncen. Her vurderer vi også, om der udfra profil og marked er behov for større involvering af tekstforfatter.
Derudover vil en af vores digitale designere sørge for, at du også får et visuelt supplement til annoncen – en teaser i søgeresultatet på Jobindex – som både skaber blikfang og matcher jeres grafiske identitet.
Udvælgelse af kandidater
Som landets største jobportal har vi altid arbejdet hårdt på at have en særlig relation til kandidaterne. Det er en fordel, når vi rekrutterer for dig – for alene i Jobindex kan vores rekrutteringskonsulenter dykke ned i en pulje på 297.000 CV’er. Det er mere end 8% af arbejdsstyrken i Danmark, som ønsker, at vi skal have direkte adgang til dem her.
Men vi searcher naturligvis også målrettet blandt 400.000 kandidater på LinkedIn – og i CV’erne hos StepStone og Computerworld it-jobbank, svarende til den search du køber.
Selv når vi finder relevante kandidater, der ikke nødvendigvis er jobsøgende, kontakter vi dem og motiverer til at søge stillingen. Vi screener naturligvis samtlige kandidater, præsenterer de bedst egnede, og i vores for-interviews får vi udspecificeret potentialet på de mest relevante kandidater – og får svar på eventuelle uklarheder.
Afrunding
Har du tilkøbt referencer og/eller personlighedstest, er det her i processen, at vi udfører Talenttest TT38 og indhenter referencer. Der er i alt 4 afklarende tillægsmoduler til processen, som du kan vælge til efter behov.
Vi sørger for en ensartet kommunikation med kandidaterne igennem processen, hvor vi både tager imod spørgsmål undervejs og sender afslag til dem, der ikke går videre til samtale.
Det betyder, at ud fra vores for-interviewede kandidater skal du blot kalde dem til samtale, som du ønsker at tale med. Samtalerne – og afslag til dem fra samtalerne, som ikke ansættes – står du selv for. Resten klarer vi.