Flere skolebørn må gå 0. klasse om


Flere skolebørn må gå 0. klasse om

Ni ud af ti børn starter i børnehaveklassen som seksårige, efter at det i 2009 blev vedtaget, at børn skal begynde i skole det år, de fylder seks; men samtidig er antallet af børn, der er nødt til at gå børnehaveklassen om, steget med næsten 25 procent på bare ét år.

Af Ida Marie Søeborg, Blankholm Kommunikation

Hvis vi skruer tiden bare fem år tilbage, var det meget normalt, at børn ventede et år med at starte i skole; men efter en lovændring i 2009 skal børnene nu begynde i skole i det kalenderår, de fylder seks.

Dermed er det ikke længere nok at ringe til skolens sekretær, hvis man vil have skolestarten udskudt et år; en senere skolestart kræver, at forældrene sender en ansøgning, og ofte er PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) involveret i vurderingen af barnet.

Professor i småbørnspædagogik på DPU/Aarhus Universitet, Stig Broström, mener, at dét at barnet skal vurderes kan få forældrene til at sende deres barn i skole, selvom de godt ved, at det ikke er parat:

”Forældrene er bange for, at deres barn bliver stemplet, og at vurderingen kommer til at følge dem resten af skolegangen. De har en grundlæggende frygt for, at deres barns navn havner i PPR's kartotek,” siger Stig Broström til Folkeskolen.dk den 14. maj 2012.

Tidlig skolestart er en dårlig forretning

Nye tal fra Ministeriet for Børn og Undervisning viser, at flere og flere forældre sender deres børn i skole det år, barnet fylder seks. I 2005 startede 83 procent af alle børn i skole det år, de fyldte seks – nu er andelen helt oppe på 89 procent.

Tallene fra Undervisningsministeriet viser samtidig, at 1.950 børn måtte gå børnehaveklassen om sidste år, mod 1.568 for to år siden – svarende til en stigning på 24,3 procent. De mange børn, der starter ’til tiden’ og de tilsvarende mange børn, der må gå børnehaveklassen om, kan ifølge Stig Broström vise sig at være en dårlig forretning:

"Politikerne vil have børnene hurtigt igennem uddannelsessystemet, så de kan komme ud på arbejdsmarkedet. Men det kan altså gå hen og blive en dårlig økonomisk forretning på lang sigt. For det første fordi flere må gå en klasse om, og for det andet fordi en dårlig skolestart kan have konsekvenser for resten af barnets skolegang og uddannelsesliv.”

Stig Broström henviser til sin egen undersøgelse, der viser, at en gruppe børn med en problematisk skolestart fik dårlige karakterer i overbygningen og begrænset eller ingen videre uddannelse. Formand for Børnehaveklasselederforeningen Pia Jessen er enig i, at reglen om skolestart kan have store konsekvenser. Hun siger til Folkeskolen.dk den 22. november 2012:

”Det er virkelig en uheldig udvikling. Og det er synd for børnene. Det er aldrig sjovt at gå om. Hvis de havde fået lov til at blive i børnehaven, havde de oplevet at være de store og fået en masse læring fra legen der. Men når man tvinger dem til at starte i skole, selv om de ikke er modne nok, så skal de bruge al deres energi på at halse efter de andre, og så har de slet ikke noget overskud til at lære.”

De fleste omgængere er drenge

Ifølge Stig Broström går reglen om, at børn skal starte som seksårige, især ud over drengene, som per definition er senere neurologisk udviklet end pigerne. De er langsommere om at blive skoleparate, og for mange vil det være en god idé at vente et år med at komme i skole. Analysen fra Undervisningsministeriet viser da også, at 66 procent af omgængerne i børnehaveklassen er drenge.

Samtidig viser nye tal, som forskerne bag den danske del af OECD's Pisa-undersøgelser har lavet for Politiken og DR P4 København, at 24 procent af etnisk danske drenge læser så dårligt, at de kan betragtes som funktionelle analfabeter.

Endelig siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini den 22. november 2012 ifølge Information, at tre ud af fire, der bliver henvist til specialundervisning er drenge. Hun mener, at det er skolens indretning snarere end drengenes modenhed, der skal laves om på:

”Vi ved, at hvis man arbejder praktisk med bevægelse, hvis man gør de boglige fag konkrete, og får noget praktik, værksted, udeskole og it ind i undervisningen, så er det meget mere motiverende for drenge,” siger Christine Antorini.

En mere sammenhængende skoledag med et bedre samspil mellem undervisning og bevægelse er en del af forslaget til en ny folkeskolereform, som regeringen præsenterede i slutningen af 2012.

Publiceret 2013-01-28
Annonce: