Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Jobindex vil fungere korrekt.
Jobindex står sammen med datterselskaberne StepStone og Computerworld it-jobbank for over 60% af det danske online jobannonce marked. Koncernen omfatter også Computerworld, Danmarks førende nyhedsmedie for it-nyheder, samt Jobbsafari i Norge. I alt når koncernens websites ud til over 1 mio. brugere hver måned. Koncernen har over 200 medarbejdere og omsatte for 257 mio. kr. i 2019 med et driftsoverskud på 84 mio. kr. Jobindex blev stiftet i 1996 som et af de første danske internetselskaber og blev i 2007 børsnoteret på vækstbørsen First North.
Jobindex Investornyt er en nyhedsservice for personer, der ønsker at følge med i udviklingen af Jobindex A/S, evt. med henblik på at investere i firmaet.
På denne side kan du se en oversigt over alle de nyheder, der er blevet udsendt gennem Jobindex Investornyt i 2022.
29.12.22 |
Stabilisering på jobmarkedet
Offentliggjort 08:43:50 |
Stabilisering på jobmarkedetDer er ingen tvivl om, at den høje inflation, de stigende renter, de faldende aktiekurser og den betydelige økonomiske usikkerhed har sat sit præg på jobmarkedet i 2022. I starten af året satte Dansk Jobindex rekord – både i januar og februar blev der således lagt 33.800 nye jobannoncer på nettet. Siden er antallet af nye jobannoncer lagt på nettet faldet markant. I oktober nåede antallet af nye jobannoncer på nettet ned på 27.400. Siden har antallet af nye jobannoncer lagt på nettet stabiliseret sig. I både november og december blev der lagt godt 27.000 nye jobannoncer på nettet – i december landede Dansk Jobindex således på 27.600 nye jobannoncer.
| |
23.11.22 |
Computerworld køber Alt om DATA
Offentliggjort 14:00:16 |
Computerworld køber Alt om DATAComputerworld i Danmark har købt det traditionsrige it- og teknologimedie ’Alt om Data’.
| |
22.11.22 |
3. kvartal 2022: Jobindex leverer tilfredsstillende resultat
Offentliggjort 08:14:34 |
3. kvartal 2022: Jobindex leverer tilfredsstillende resultatJobmarkedet fortsat stærkt - men fald i annonceringen ved overgang til årets sidste kvartal indikerer kommende nedgang
Fortsat høj omsætning og annoncering 3. kvartal var for Jobindex præget at høj, men faldende omsætning: Således var periodens nettoomsætning 100 mio. kr. mod 105 mio. kr. året før. Kvartalets resultat før renter og skat var 43 mio. kr. mod 51 mio. kr. sidste år.
| |
04.11.22 |
Fald i antal jobannoncer – men ingen krise
Offentliggjort 11:44:52 |
Fald i antal jobannoncer – men ingen kriseI løbet af oktober blev der sæsonkorrigeret lagt 27.300 nye jobannoncer på nettet. Det var et fald sammenlignet med september, hvor der blev lagt 27.800 nye annoncer på nettet. Faldet fra september til oktober er en fortsættelse af den nedadgående tendens, vi har set siden starten af året. Siden jobmarkedet toppede i starten af året, er antallet af nye jobannoncer lagt på nettet på en måned samlet faldet med 7.700. Selvom der er tale om et markant fald, så er niveauet fortsat rimeligt højt. 27.300 jobannoncer lagt på nettet på en måned svarer til niveauet i foråret 2021, hvor mange virksomheder jagtede medarbejdere efter den forudgående vinters nedlukninger. Så der er ikke umiddelbart tale om krise på jobmarkedet, men virksomhederne synes at tilpasse sig de mere usikre økonomiske tider. Faldet i antallet af nye jobannoncer gør også, at det er blevet mere usikkert om beskæftigelsesfremgangen kan forventes at fortsætte over de kommende måneder. Omvendt indikerer antallet af jobannoncer lagt på nettet heller ikke en markant stigning i ledigheden. Mange virksomheder er fortsat på jagt efter nye medarbejdere. Det er således heller ikke oplagt, at flaskehalsproblemerne på det danske arbejdsmarked forsvinder helt. Beskæftigelsen var i august 166.000 personer højere end inden coronakrisen. | |
12.09.22 |
Faldet i antallet af nye jobannoncer sat på pause
Offentliggjort 07:43:28 |
Faldet i antallet af nye jobannoncer sat på pauseI løbet af august blev der sæsonkorrigeret lagt 30.700 nye jobannoncer på nettet. Det var en lille stigning sammenlignet med juli, hvor der blev lagt 30.100 nye annoncer på nettet, men sammenligner vi med tidligere på året, er der tale om et klart fald. Da jobmarkedet toppede i starten af året, blev der lagt knap 35.000 nye jobannoncer på nettet hver måned. Virksomhederne har således tilpasset sig til den mere usikre økonomiske situation – men der er ikke tale om et jobmarked i frit fald.
| |
30.08.22 |
2. kvartal 2022: Jobmarkedet stabilt efter sommerferien
Offentliggjort 07:27:17 |
2. kvartal 2022: Jobmarkedet stabilt efter sommerferien
Stabilt jobmarkedet på lidt lavere niveau "30.000 nyindrykkede jobannoncer hver måned er lavere end det niveau på op mod 35.000, vi oplevede i årets første måneder. Men det er fortsat et højt niveau, og det gælder næsten alle brancher og fagområder: For eksempel er antallet af offentlige jobannoncer på det højeste niveau nogensinde," siger Kaare Danielsen i forbindelse med koncernens 2. kvartalsmeddelelse.
| |
15.07.22 |
Jobindex nedjusterer forventningerne til efteråret
Offentliggjort 09:02:15 |
Efter en flot start på året oplever Jobindex, at dampen er gået lidt af jobmarkedet. Antallet af nye jobannoncer på internettet faldt tilbage i juni måned, hvor der totalt set blev annonceret 30.500 nye jobannoncer på internettet sæsonkorrigeret mod ca. 35.000 i januar og februar. Der er fortsat stor efterspørgsel på arbejdskraft i Danmark, men der er skabt en usikkerhed om den økonomiske udvikling, vi ikke har set i mange år. Og usikkerhed får arbejdsgiverne til at holde igen med at igangsætte nye projekter og ansætte nye medarbejdere. Krigen i Ukraine er naturligvis det mest synlige, og udviklingen i Ukraine vil kunne påvirke jobmarkedet. Men det er sandsynligvis de stigende priser og renter og faldende aktiekurser, der sætter de dybeste spor og skaber den største usikkerhed hos arbejdsgiverne. Baseret på jobannoncetallene fra juni måned nedjusterer Jobindex forventningerne for hele året til en nettoomsætning i niveauet 450 mio. kr. mod tidligere forventet 500 mio. kr., og et driftsoverskud før renter og skat i niveauet 170 mio. kr. mod tidligere forventet 200 mio. kr. For 1. halvår 2022 forventes en nettoomsætning i niveauet 240 mio. kr. mod 206 mio. kr. i 1. halvår 2021. Driftsoverskuddet før renter og skat forventes at være i niveauet 95 mio. kr. efter uddeling af 8 mio. kr. i medarbejderaktier mod 78 mio. kr. i 1. halvår 2021. | |
30.06.22 |
Jobindex uddeler medarbejderaktier for 8 mio. kr.
Offentliggjort 12:38:43 |
Jobindex A/S har i dag uddelt 4400 gratis medarbejderaktier til 234 medarbejdere i Jobindex koncernen inklusive direktionen som meddelt på generalforsamlingen. Aktierne er købt til 1860 kr. pr. aktie svarende til en værdi på 8,2 mio. kr. Aktier er ikke båndlagte og kan sælges når handelsvinduet for medarbejderne åbner efter udsendelsen af næste kvartalsregnskab. Aktierne er købt af hovedaktionæren danielsen.com aps, der har aktierne til Jobindex A/S. | |
27.06.22 |
Jobindex beder EU-kommissionen starte sag mod Google for misbrug af dominerende markedsposition
Offentliggjort 06:03:26 |
Jobindex A/S sender i dag en klage til EU-kommissionen med ønske om at der startes en sag mod Google og moderselskabet Alphabet for at misbruge sin dominerende markedsposition ved at lancere tjenesten Google for Jobs i Danmark. Jobindex mener, at Googles nye tjeneste er konkurrenceforvridende og i strid med grundlæggende principper og regler, og at det vil være til stor ulempe for andre aktører og jobmarkedet generelt, hvis der ikke skrides ind. Konkurrenceforvridende adfærd er i forvejen et område med stor opmærksomhed, og Google har tidligere modtaget en markant bøde for at overtræde reglerne i en lignende sag om Google Shopping. Udover misbrug af markedsdominans mener Jobindex, at modellen bag Google for Jobs, som drives af Google, hvor brugerne ledes hen til Googles samarbejdspartnere, medfører risiko for at jobansøgninger havner i de forkerte hænder, og at GDPR-reglerne derved overtrædes. Endeligt konstaterer Jobindex, at en del af jobannoncerne fra Jobindex, også jobannoncer der er skrevet af Jobindex egne tekstforfattere, bliver kopieret til Google for Jobs, selvom Jobindex ikke har givet tilladelse til dette. Jobindex vil afvente de ansvarlige myndigheders vurdering og ser frem til, at EU tager de nødvendige initiativer. Klagen til EU udgør intern viden men forventes ikke at have effekt på Jobindex' drift eller kursudvikling. | |
07.06.22 |
Det knirker og knager på jobmarkedet
Offentliggjort 07:13:40 |
Det knirker og knager på jobmarkedetI løbet af maj blev der sæsonkorrigeret lagt 32.800 nye jobannoncer på nettet. Det var et fald på 1.100 jobannoncer sammenlignet med april. Målt over de seneste tre måneder er antallet af nye jobannoncer lagt på nettet samlet set faldet med godt 2.200 annoncer. Meget tyder således på, at virksomhederne er ved at tilpasse sig den noget mere usikre økonomiske situation. Selvom antallet af nye jobannoncer er faldet, er det dog værd at bemærke, at niveauet fortsat er ganske højt. I 2021 blev der i gennemsnit ”kun” lagt 30.400 nye jobannoncer på nettet om måneden. Faldet i antallet af nye jobannoncer gør dog, at det er blevet mere usikkert om beskæftigelsesfremgangen kan forventes at fortsætte over de kommende måneder. Omvendt indikerer antallet af jobannoncer lagt på nettet heller ikke en markant stigning i ledigheden. Mange virksomheder er fortsat på jagt efter nye medarbejdere. Det er således heller ikke oplagt, at flaskehalsproblemerne på det danske arbejdsmarked forsvinder. Beskæftigelsen var i marts 144.000 personer højere end inden coronakrisen – og mange virksomheder melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft. Set på undergrupper, så faldet i antallet af nye jobannoncer bredt baseret. Det er dog størst i undergruppen ikke-funktionærer. | |
20.05.22 |
Referat af ordinær generalforsamling i Jobindex A/S
Offentliggjort 15:46:48 |
Den ordinære generalforsamling i Jobindex A/S blev afholdt den 20. maj 2022 i selskabets lokaler, Carl Jacobsens Vej 29-31, 2500 Valby. Alle bestyrelsens forslag blev vedtaget. Ole Timm, Charlotte Theisen, advokat Michael Vilhelm Nielsen og Christian Kurt Nielsen blev genvalgt til bestyrelsen. Deloitte, Statsautoriseret Revionsselskab, blev genvalgt til revisor. Direktør Kaare Danielsen aflagde på bestyrelsens vegne beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år. 2021 var et år præget af stor vækst på jobmarkedet. I marts 2020 faldt antallet af jobannoncer til det halve fra den ene dag til den anden. Men i marts 2021 da landet blev genåbnet begyndte antallet af jobannoncer at stige kraftigt, og tiden efter Corona-krisen har været præget af mangel på arbejdskraft. Beretningen blev enstemmigt taget til efterretning af generalforsamlingen. Regnskabet for 2021 viser et overskud efter skat på 139,467 mio. kr. Bestyrelsen indstillede til generalforsamlingen, at selskabet udbetaler udbytte på 150 kr. pr. aktie svarende til en samlet udbyttebetaling på 135 mio. kr. Generalforsamlingen vedtog enstemmigt og med alle stemmer både regnskabet og forslaget om udbyttebetaling. Aktieudbyttet vil blive udbetalt onsdag den 25. maj, og fra på mandag den 23. maj vil aktien blive handlet uden udbytte. Bestyrelsen har til hensigt at uddele medarbejderaktier til hovedparten af medarbejderne i koncernen i juni måned. Aktierne fordeles efter anciennitets- og kvalifikations kriterier som fastsættes af bestyrelsen. Aktierne uddeles til medarbejderne sidst i juni måned og vil kunne sælges med det samme. Referat af generalforsamlingen er vedlagt, og hele generalforsamlingen vil på et tidspunkt kunne ses på Jobindex TV via linket: Jobindex.dk/generalforsamling | |
16.05.22 |
1. kvartal 2022: Jobmarkedet stærkt trods krig i Ukraine
Offentliggjort 08:01:18 |
1. kvartal 2022: Jobmarkedet stærkt trods krig i Ukraine
Fortsat stærkt jobmarked "35.000 nyindrykkede jobannoncer hver måned er tegn på et fortsat meget stabilt og stærkt arbejdsmarked," siger Kaare Danielsen i forbindelse med Jobindex-koncernens første kvartalsmeddelelse. Han fortsætter: "Både private og offentlige arbejdsgivere søger med et højt aktivitetsniveau, og lige nu er antallet offentlige jobannoncer på det højeste niveau, vi nogensinde har målt." For Jobindex betyder det, at virksomheden i første kvartal når de mål, der er meldt ud i forventningerne, selvom disse blev til før invasionen af Ukraine blev en realitet. "Krigen i Ukraine medfører helt naturligt stor usikkerhed om fremtiden, men det er ikke noget, vi kan måle effekten af i omfanget af nye jobannoncer, der traditionelt er en af de første sikre indikatorer for den økonomiske aktivitet og udviklingen i virksomhederne," forklarer Kaare Danielsen. Højsæson for jobannoncering Foråret er højsæson på jobmarkedet, og Jobindex forbereder sig på, at det fortsætter. "Vi har øget investeringerne både i flere medarbejder og i udvikling af nye tilbud og produkter," siger Kaare Danielsen, der oplever at arbejdsgiverne er klar til at tænke udover den traditionelle annoncering i takt med, at det bliver sværere at finde arbejdskraft. "Employer branding og andre måder at tiltrække gode medarbejdere på fylder mere og mere hos arbejdsgiverne," siger Kaare Danielsen. Jobs og Jobbazar for Ukraine Jobindex lancerede kun to uger efter angrebet på Ukraine et nyt jobsite specielt rettet mod ukrainere, der søger job i Danmark, og de virksomheder, der vil gøre ekstra opmærksom på job, som også henvender sig til nyankomne ukrainere. Det gav overvældende interesse fra medierne og støtte fra erhvervslivets organisationer, og hashtagget #JobsForUkraine bruges nu generelt på de danske jobsites. "Det er jeg rigtig glad for, for det er en fælles opgave at hjælpe", slutter Kaare Danielsen. Nu på torsdag den 19. maj danner Københavns Rådhus rammen for en jobbazar for bl.a. ukrainske flygtninge, arrangeret i samarbejde mellem Københavns Kommune, Foreningen Lige Adgang, Jobindex og Powerjobsøgerne. Læs mere om Jobbazaren. Vedlagt: Kvartalsrapport for 1. kvartal 2022 for Jobindex A/S | |
03.05.22 |
Jobmarkedet trodser fortsat krigen
Offentliggjort 08:35:08 |
Jobmarkedet trodser fortsat krigenI løbet af april blev der sæsonkorrigeret lagt 34.300 nye jobannoncer på nettet. Det var et fald på 280 jobannoncer sammenlignet med marts. Målt over de seneste to måneder er antallet af nye jobannoncer lagt på nettet samlet set faldet med godt 800 annoncer. Et fald af den størrelse er på kanten af at være statistisk signifikant – og det er måske derfor mere relevant at fokusere på. at niveauet fortsat er meget højt. Ser vi bort fra starten af året i år, så har antallet af nye jobannoncer lagt på nettet aldrig tidligere været så højt som nu trods krig i Ukraine, pressede forsyningskæder og høj inflation. Til sammenligning blev der ”kun” lagt 30.400 nye jobannoncer på nettet i gennemsnit hver måned gennem 2021. Det høje antal nye jobannoncer lagt på nettet indikerer yderligere beskæftigelsesfremgang trods den betydelige økonomiske usikkerhed. Det dog ikke sikkert, at virksomhederne kan finde de ønskede medarbejdere. Der er ingen tvivl om, at arbejdsmarkedet er stramt. Beskæftigelsen var i februar 127.000 personer højere end beskæftigelses¬¬rekorden fra før corona. Og med en ledighed på 2,5% af arbejdsstyrken er ledigheden på det laveste niveau i snart 14 år. Selvom Dansk Jobindex fortsat ligger på et højt niveau, er det for tidligt at sige noget endegyldigt om krigens effekter. Tilpasningen på arbejdsmarkedet er træg, så effekterne kan vise sig med forsinkelse. Men indtil videre synes effekterne små. | |
02.05.22 |
Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Jobindex A/S
Offentliggjort 16:59:20 |
Der afholdes ordinær generalforsamling i Jobindex A/S fredag den 20. maj 2022 kl. 8:30 på selskabets adresse, Carl Jacobsens Vej 29-31, 2500 Valby, lige ved siden af Ny Ellebjerg station. Hvis man kommer i bil, kan man køre ind ad porten ved nr. 29 og parkere i gården og gå ind i kantinen til venstre, hvor man kan få udleveret en parkeringstilladelse. Generalforsamlingen afholdes i selskabets kantine, og i forbindelse med generalforsamlingen vil der blive serveret en let morgenmad. Bestyrelsen foreslår, at selskabet betaler udbytte på 150 kr. pr. aktie svarende til en samlet udbyttebetaling på 135 mio. kr. Bestyrelsen foreslår genvalg af bestyrelsesmedlemmer Ole Timm, Charlotte Bryldt Theisen, advokat Michael Vilhelm Nielsen og Christian Kurt Nielsen. Bestyrelsen foreslår genvalg af Deloitte, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Dagsorden for generalforsamlingen fremgår af den vedlagte indkaldelse. Skriftlig invitation, der også fungerer som adgangskort, er sendt pr. post til alle navnenoterede aktionærer. Tilmelding til generalforsamlingen med angivelse af antal deltagere skal ske pr. email til adressen: generalforsamling@jobindex.dk. Generalforsamlingen vil også blive streamet på adressen: Jobindex.dk/generalforsamling | |
07.04.22 |
Jobmarkedet er fortsat stærkt trods krig
Offentliggjort 09:27:57 |
I løbet af marts blev der sæsonkorrigeret lagt 34.800 nye jobannoncer på nettet. Det var et fald på 550 jobannoncer sammenlignet med februar, men niveauet er fortsat meget højt. Faktisk har antallet af nye jobannoncer lagt på nettet kun været højere end det aktuelle niveau to gange tidligere i statistikkens godt 19-årige historie. Til sammenligning blev der ”kun” lagt 30.400 nye jobannoncer på nettet i gennemsnit hver måned gennem 2021.
| |
29.03.22 |
Jobindex satte rekord i 2021 og hjælper ukrainske flygtninge
Offentliggjort 07:27:24 |
Jobindex satte rekord i 2021 og hjælper ukrainske flygtninge2021 blev et rekordår for Jobindex. Fra sidste halvdel af 2020 har jobmarkedet været i uafbrudt vækst, og der er for længst mere end kompenseret for det pludselige fald, corona-krisen medførte. Jobindex koncernen havde i 2021 en samlet nettoomsætning på 428 mio. kr. mod 280 mio. kr. i 2020, og et driftsoverskud før finansielle poster og skat på 178 mio. kr. mod 74 mio. kr. i 2020, hvilket svarer til de senest udmeldte forventninger og må betegnes som yderst tilfredsstillende.
| |
09.03.22 |
Jobs for Ukraine
Offentliggjort 07:19:09 |
Jobs for UkraineOver 1 million mennesker er flygtet ud af Ukraine, og man regner med, at over 20.000 af dem vil komme til Danmark. Da der er mangel på arbejdskraft i Danmark, er et bredt flertal i Folketinget blevet enige om, at de eventuelle ukrainske flygtninge skal have lov til at arbejde med det samme. Det vil vi gerne hjælpe med til. Så vi har opdateret den jobsite, vi for nogle år siden lavede til de syriske flygtninge, så man nu kan indrykke jobannoncer for ukrainere, indtaste sit CV på engelsk eller melde sig som frivillig jobvejleder. Vi håber at andre vil bakke op om projektet og bruge tagget #JobsforUkraine til at markere job som flygtninge er velkomne til at søge. For jo flere organisationer vi kan få med i projektet, jo større chance er der for at projektet bliver en succes. Læs mere om projektet på adressen: JobsforUkraine.dk | |
22.02.22 |
4. kvartal 2021: Jobindex afslutter 2021 med rekordomsætning
Offentliggjort 06:56:13 |
4. kvartal 2021: Jobindex afslutter 2021 med rekordomsætning
I marts 2021 meldte Jobindex om kraftig stigning i antallet af jobannoncer og forudsagde et økonomisk opsving. Hverken regering eller vismænd turde dengang tro på det, men udviklingen har bekræftet forudsigelserne - og viste igen, at antallet af jobannoncer er en god og tidlig indikator for den økonomiske udvikling.
| |
11.02.22 |
Rekord mange nye jobannoncer på nettet
Offentliggjort 08:14:58 |
I løbet af januar blev der lagt 35.900 nye jobannoncer på nettet. Dansk Jobindex har været opgjort siden 2003, og aldrig tidligere har der været lagt så mange nye stillingsannoncer på nettet på en måned. End ikke da arbejdsmarkedet overophedede i tiden op til finanskrisen, var efterspørgslen efter nye medarbejdere så stor som nu. Genopretningen ovenpå corona-krisen har således været voldsom, og den er fortsat ind i det nye år til trods for restriktioner og rekordhøje smittetal.
| |
09.01.22 |
Jobindex opjusterer forventningerne for 2021
Offentliggjort 12:40:45 |
Jobindex sluttede året virkeligt stærkt. Den sidste uge før jul blev den største uge i firmaets 25-årige historie. Og Dansk Jobindex, der måler det samlede antal nye jobannoncer på den danske del af internettet, satte ny rekord i december måned. For 4. kvartal 2021 forventes en nettoomsætning i niveauet 115 mio. kr. mod 105 mio. kr. i 3. kvartal 2021 og 86 mio. kr. i 4. kvartal 2020, og et driftsoverskud før renter og skat på over 45 mio. kr. mod 51 mio. kr. i 3. kvartal 2021 og 26 mio. kr. i 4. kvartal 2020. Jobindex opjusterer derfor forventningerne for hele regnskabsåret 2021 til en nettoomsætning i niveauet 420 mio. kr. mod tidligere forventet 410 mio. kr., og et driftsoverskud før renter og skat i niveauet 175 mio. kr. mod tidligere forventet 170 mio. kr. De opdaterede forventninger udgør intern viden og er baseret på præliminære og ikke-reviderede regnskabstal for 4. kvartal 2021. Den endelige kvartalsrapport for 4. kvartal 2021 med forventninger for 2022 forventes at blive offentliggjort den 22. februar 2022. | |
Nyheder fra: 2024 2023 2022 2021 2020 2019 2018 2017 2016 2015 2014 2013 2012 2011 2010 2009 2008 2007