Løn

Fleksible lønpakker - din mulighed for at få ind­fly­del­se på din løn!

Danske virksomheder vil gerne fremstå som attraktive arbejdspladser, der er på forkant med udviklingen. Det opnår de blandt andet ved at tilbyde deres kompetente medarbejdere muligheden for selv at få indflydelse på sammensætningen af deres løn - helt i tråd med den generelle individualisering, der afspejler samfundet i dag.

Fleksible lønpakker - din mulighed for at få indflydelse på din løn!

Ved at indføre fleksible lønpakker får virksomhederne en enestående mulighed for at tilbyde samtlige medarbejdere personalegoder på fordelagtige vilkår, noget som tidligere var forbeholdt de få.

Når en virksomhed vælger at indføre fleksible lønpakker, indgås der én gang årligt en ny kontrakt, hvor medarbejderen får stillet et eller flere personalegoder til rådighed af arbejdsgiveren mod at gå tilsvarende ned i løn. Det betyder, at medarbejderne sparer en del af skatten, og gennem gode leverandøraftaler opnås der ofte rabatter på ydelser, som naturligt indgår i de fleste danske hjem. De mest populære personalegoder under ordningen er:

  • Sundhedsforsikringer
  • Bredbånd
  • Mobiltelefoni
  • Fastnettelefoni
  • Medarbejderaktier
  • Medarbejderobligationer
  • Helbredstjek
  • Aviser
  • Parkering
  • Offentlig transport
  • Pension
  • Biler
  • Massage

Udviklinger og tendenser i Danmark

Indtil nu tilbydes fleksible lønpakker udelukkende på det private område, men der vises stigende interesse fra kommunerne, og det forventes, at også det offentlige område vil gå ind i ordningen, når den kommunale overenskomst aftales i 2008.

Der har været et stigende pres fra medarbejderne for at få indført friheden til at få indflydelse på sammensætningen af egen løn, og da både det politiske miljø og også fagforbundene ser positivt på ordningen, har der været en kraftig fremgang på området de seneste år.

Antal virksomheder der har indført fleksible lønpakker:

Antal goder der tilbydes til medarbejderne i virksomhederne:

Læs mere om ordningen på www.bellebalance.dk