Karriere

Bløde værdier fast­hol­der, men får dig også til at skifte job

Fleksibilitet, en rar jargon og sunde relationer. Forhold, der enten får dig til at blive eller gå fra din arbejdsplads, viser vores nye Kandidatundersøgelse. Hvorfor skiftede du job sidst?

Hvert år undersøger Jobindex, i samarbejde med Megafon, danskernes holdning til jobsøgning og arbejdsliv i vores Kandidatundersøgelse. I år har 1.300 danskere deltaget.

Både socialt arbejdsmiljø og balance mellem arbejde og fritid placerer sig i toppen over områder, danskerne mener, at deres arbejdsplads er bedre end andre arbejdspladser. Det viser vores nye undersøgelse, der blandt andet understreger, at bløde værdier fastholder danskerne i jobbet.

Udover, at danskerne oplever et særligt godt socialt arbejdsmiljø og en særlig god work-life balance, angiver de også – udover løn – en god balance mellem arbejde og fritid (56 %) samt en sund kultur baseret på tillid og åbenhed (47 %) som noget af det vigtigste på en arbejdsplads.

Top-3: Hvad er vigtigst for dig på en arbejdsplads?

Procent
Gode løn- og ansættelsesvilkår 60 %
God balance mellem arbejde og fritid 56 %
Sund kultur baseret på tillid og åbenhed 47 %

Måske du kan genkende noget fra dig selv? Hvad end løn, balance eller arbejdsmiljø er vigtigst for dig, indgår mange forskellige forhold i din beslutningsproces, når du overvejer, om du er glad i dit nuværende job – eller om det er på tide at søge mod et andet arbejdsliv.

Hvorfor skiftede du job sidst?

Hver femte beskæftigede skiftede job sidste år ifølge Danmarks Statistik. Måske du var en af dem? Uanset hvad er der ofte en årsag til jobskifte, der rækker ud over at søge ’nye udfordringer’.

Top-3: Af hvilken årsag skiftede du job sidst?

# Alle Privatansatte Offentligt ansatte
1 Dårligt psykisk arbejdsmiljø Manglende udviklingsmuligheder Dårligt psykisk arbejdsmiljø
2 Utilfredshed med nærmeste leder Lav løn i jobbet Utilfredshed med nærmeste leder
3 Lav løn i jobbet Utilfredshed med nærmeste leder Ønske om brancheskift

Danskernes jobskiftelyst er altså overvejende præget af mangler i blandt andet psykisk arbejdsmiljø og relationen til nærmeste leder. De bløder værdier er altså afgørende – både når danskerne vælger at blive i jobbet, men bestemt også når de vælger at sige farvel til en arbejdsplads.

Så spørgsmålet er: Glæder du dig til at skulle på job igen i morgen?

Det starter på Jobindex

Hvad end du vægter god balance, en dygtig leder eller begge dele, finder du det rigtige job på Jobindex. Du kan også kaste dig over vores nyttige viden om danske arbejdspladser, værktøjer, tests, guides og kurser.