LedelseRekruttering

Pas på desperate ansøgere

Ansøgere gør ifølge en rekrutteringskonsulent lige nu alt for at få et job; om det så er at pynte på cv’et, så det bliver ekstra lækkert – eller at lyve til jobsamtalen. Derfor mener konsulenten, at grundighed i ansættelsesprocessen aldrig har været vigtigere. Konsekvenserne af en medarbejder, der har løjet sig til jobbet, kan være fatale for virksomheden.
 Anita Rosenstand, selvstændig rekrutteringskonsulent i AR-Human Relations

Ansøgeren færdiggjorde godt nok aldrig sin cand.merc., men alligevel bliver uddannelsen skrevet på som gennemført, for det højner muligheden for at få job i din virksomhed. Det kan også være, at du bliver løjet direkte op i ansigtet til jobsamtalen. Kreativiteten er stor – især lige nu, mener en rekrutteringskonsulent. ”Folk kan være desperate for at få et job, uanset om det er krisetider eller ej, men jeg tror, at flere er presset lige nu på grund af krisen. Hvis man er presset på indtægten, så er det pludselig jungleloven, der hersker,” siger Anita Rosenstand, der er selvstændig rekrutteringskonsulent i AR-Human Relations.

Hun mener, at der er forskellige grader af fusk, og noget kan være mere graverende end andet, men grundlæggende opfordrer hun virksomheder til at gøre deres benarbejde grundigt, når de skal ansætte nye medarbejdere.

”Selv om det kan være lidt grænseoverskridende, så er det en rigtig god idé at kontakte ansøgerens referencer – også selv om det tager tid, og man måske ikke lige kan få fat i folk. Man skal huske at spørge godt ind, for referencerne kan godt være lidt konfliktsky,” siger Anita Rosenstand, der har oplevet en situation, hvor en personalechef ringede til den virksomhed, hvor den nyansatte medarbejder kom fra og skulle være de sidste dage inden sin nye ansættelse.

Dér fik han at vide, at medarbejderen ikke havde været ansat de seneste to år, og at han var blevet fyret – og på det tidspunkt – understreger rekrutteringskonsulenten, var det ikke engang krisetid.

Hun er dog klar over, at det netop kan være grænseoverskridende at gøre for en virksomhed, fordi man måske synes, at det er lidt pinligt at ringe op. Det kan jo være, at den anden virksomhed tillægger opringningen, at man så ikke helt har styr på sin rekruttering – og det kan også være, at man pludselig bliver ringere i andres og egne øjne, fordi man ikke stoler på sin egen dømmekraft.

”De fleste vil gerne tro på deres egen dømmekraft, men den kan man ikke altid bruge. Har man folk til jobsamtale, der har løjet i deres cv og også gør det til selve samtalen, kan det være umuligt at se.”

Giv en konkret opgave

Ud over at tjekke referencer, kan man også tjekke op på de steder, hvor folk er uddannet for at høre, om de nu også har taget en uddannelse der, og så skal man generelt spørge ind til folk; spørge dem om noget, som de burde vide med en given uddannelse.

”Desuden er det en rigtig god idé at beskrive en konkret arbejdsopgave og høre, hvad ansøgeren ville gøre dér - det kan også vise, om ansøgeren har de kvalifikationer, som de nu også har beskrevet,” siger Anita Rosenstand.

Derudover mener hun, at det er godt at stille alle kandidater de samme spørgsmål, så man stiller alle lige. Har man ikke sin research i orden, mener hun, at man kan stille sin virksomhed i en meget vanskelig situation. En af hendes kunder var for eksempel tæt på at ansætte en distanceblænder, som viste sig at være en svindler. Han havde tidligere lavet underhåndsaftaler, hvor han solgte produkter, men tog nogle af pengene selv – og det fik Anita Rosenstand at vide af en reference. ”Desuden scorede han meget lavt i en test på loyalitetsfølelse, og de personer skal man ofte være ekstra opmærksomme på, selvom det selvfølgelig ikke er lig med, at de er svindlere,” understreger hun.

I værste fald kan en medarbejder, der ikke har rent mel i posen eller har løjet om sine evner, ødelægge hele virksomhedens omsætning.

Anita Rosenstand har for nyligt spurgt 35 virksomheder, hvad de finder mest udfordrende, når de rekrutterer, og hovedparten svarer, at de synes, at det er meget tidskrævende både at læse og sortere i ansøgninger. De får desuden ikke ringet til referencer, med mindre der er noget, som skurer i mavefornemmelsen.

”Jeg kan sagtens forstå, at virksomhederne ikke har tid. Det handler jo meget om drift i krisetider, og så er der måske ikke så meget tid til at gå i dybden. Jeg kan da sagtens forstå det, men ser man på de potentielle konsekvenser, skal man altså alligevel gøre sit benarbejde grundigt,” siger Anita Rosenstand.

Læs også