Ny i job

Økonomien skranter på SU

SU’en slår langt fra til for de studerende i Danmark. En ny undersøgelse viser, at hver tredje studerende i dag får færre penge ind på kontoen, end de reelt har brug for. Helt nøjagtigt mangler de unge 970 kroner hver måned til de faste udgifter.

SU’en bliver ofte kaldt for café-penge, der giver associationer til unge studerende, der sidder og sipper til en café latte dagen lang. En ny undersøgelse fra UngdommensAnalyseEnhed, der blev offentliggjort den 26. maj, viser dog en anden virkelighed.

Lige under 5.000 studerende på lange- og mellemlange videregående uddannelser har deltaget i undersøgelsen, som viser, at de unge – som ikke har valgt at tage et SU-lån - mangler 970 kroner hver måned til de faste udgifter. Undersøgelsen viser også, at 63,2 procent af de unge har et arbejde ved siden af uddannelsen, som de i gennemsnit bruger 10 timer om ugen på. Lønnen som i gennemsnit er på 1.346 kroner indgår i det gennemsnitlige budget for en studerende – og er altså medregnet i tallene, hvor der mangler lige under 1.000 kroner hver måned.

”Det er meget bekymrende, at det er sådan. Når politikerne for eksempel kalder SU’en for cafépenge, så håber jeg, at undersøgelsens resultater nuancerer billedet,” sagde Line Hjarsø til Børsen i forbindelse med offentliggørelsen af undersøgelsen.

Line Hjarsø er formand for Lærerstuderendes Landskreds og talsmand for de elev- og studenterorganisationer, som har fået lavet undersøgelsen.
Cirka en tredjedel af de studerende i undersøgelsen vælger at supplere med et SU-lån på 2.775 kroner og står derefter med et plus på kontoen på 1.805 kroner.

Svært at klare sig
Ifølge Børsen tager knap en tredjedel af de studerende såkaldte forbrugslån, der kan risikere at sende dem i en gældsfælde. Men de unge har brug for pengene. 80 procent af de studerende svarer i undersøgelsen, at de ikke kan klare sig for den almindelige SU alene. UngdommensAnalyseEnhed har desuden spurgt til, hvor mange af de unge, der er forsinkede på deres nuværende uddannelse. 21 procent er forsinkede, og årsagerne fordeler sig således:

  • Dygtiggørelse på uddannelsen og frivilligt arbejde: 47,8 procent
  • Arbejde ved siden af uddannelsen: 31,9 procent
  • Sygdom og stress: 29,5 procent
  • Problemer med uddannelsen: 24 procent
  • Fritid og afslapning: 18,4 procent

Social slagside
I forbindelse med offentliggørelsen af undersøgelsen blev der udsendt en pressemeddelelse fra Elev- og Studenterbevægelsen, der som sagt har fået lavet undersøgelsen. Her siger Line Hjarsø:

”Dansk Folkeparti har stolt proklameret, at de vil skabe ”social balance” i genopretningsplanen, men det ligner mest af alt tomme floskler. Forudsætningen for, at alle unge uanset baggrund, kan få en uddannelse er og bliver SU’en,” siger Line Hjarsø.

Hun bliver bakket op af Anders Holm, der er professor i sociologi og forsker i uddannelse og social arv ved Københavns Universitet. Han udtalte sig ifølge pressemeddelelsen sidste år om diskussionen om SU-forringelser:

”Forslaget har en klar, social slagside. Jo mindre SU, jo større skævvridning i adgangen til universiteterne,” sagde han.

Til Børsen sagde de Konservatives uddannelsesordfører, Rasmus Jarlov: ”Det har aldrig været meningen, at man skulle leve af SU. Det er meningen, at man skal supplere med SU-lån. Derfor overrasker det mig, at der ikke er flere, der tager SU-lån”.

Jobindex har tidligere skrevet om, at flere og flere unge har svært ved at betale deres SU-lån tilbage: Se mere på: https://www.jobindex.dk/cgi/content.cgi?rm=show&id=704.