"Jeg oplever, at arbejdsliv og privatliv hænger rigtig meget sammen. Når jeg sender en sms eller en mail om aftenen, så er det ikke, fordi det er en forventning fra min arbejdsgiver. Det er lige så meget, fordi jeg selv har svært ved at holde mig væk fra mail og telefon. Det samme med de sociale meder; én ting er, at det er arbejde - men det er også en social livline," siger Anne Nyhus, der er pressemedarbejder hos Radikale Venstre - og som sammen med tre andre i fagbladet Journalisten i december 2014 fortalte om deres digitale aktivitet uden for arbejdstiden.
Tre ud af de fire medvirkende tjekkede første gang arbejdsmailen, diverse nyhedssites og sociale medier, før de overhovedet var kommet ud af sengen. Flere fortæller, at de hiver telefonen op af lommen, mens de venter i trafikken, hvordan de besvarer arbejdsmails og sms'er fra fitnesscentret, eller mens de er sammen med ungerne derhjemme - og hvordan de kan finde på at tjekke den samme debattråd på et socialt medie med få minutters mellemrum.
Omfangsrigt tjekkeri
Det omfattende "tjekkeri" er dog et reelt problem, mener Eva Jakobsen, der er stresskonsulent i Dansk Journalistforbund. Hun siger til Journalisten:
"Det er for katten da sygt, at vi ikke kan slippe vores arbejde, når vi har fri. Og at vi slet ikke kan slippe de her sociale medier i vores fritid. Når I som journalister er på de sociale medier, så bruger I præcis de samme dele oppe i hjernen, som når I er på arbejde. I skal være kritiske, kommunikerende, skarpe, vittige, smarte og præcise - alt det, som man også skal være, når man er på arbejde som journalist. Resultatet er, at man kommer til at slide på de samme kognitive evner og de samme lag oppe i hjernen," siger hun og råder til, at man sætter nogle regler op for sig selv, og første skridt er at blive mere bevidst om, hvad det er, vi gør, når vi tager mobiltelefonen frem.
For er det rent faktisk af lyst, at vi tager den frem - eller kan det være styret af frygt? Eva Jakobsen pointerer, at hun ikke har "lyst til at tage engagementet fra jer med stive regler og aftaler."
"Men jeg vil så gerne beskytte jer mod jer selv. For nogen gange er I jeres egen værste fjende," siger hun i artiklen.
Gå på kompromis eller arbejd mere
Tilbage i 2010 kunne man læse i artiklen på Journalisten.dk, din begejstring kan blive din belastning, at journalister har særlig risiko for at få stress, fordi det journalistiske arbejde både begejstrer og belaster.
Tre gode råd:
1. Sig fra
Kend dine stresssignaler, lyt til dem og reager i tide ved at sige fra. Mange gange kan stress undgås ved at bruge ordet NEJ. Ofte viser det sig, at alle er enige om, at det er helt okay at sige nej.
2. Sig pyt
Der er visse ting, du ikke kan undgå eller gøre noget ved. Lad være med at lade dem fylde, men sig pyt.
3. Bed om hjælp
Gå til din ledelse, tillids- eller sikkerhedsrepræsentant for at blive aflastet. DJ Arbejdsmiljø rådgiver om, hvordan du opnår trivsel i en travl hverdag, hvis du har brug for et råd fra en uden for din arbejdsplads.
DJ Arbejdsmiljø.
I en travl hverdag kan journalisterne ofte ikke leve op til deres egne høje forventninger, og det stresser - og det hjælper ikke, når chefen siger, at medarbejderen bare kan sænke ambitionerne, for de forklarer ikke, hvordan man gør det. Det fremgår af et forskningsprojekt Videnarbejde og Stress - mellem begejstring og belastning fra en gruppe forskere fra DTU Management og Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Undersøgelsen viser ifølge artiklen, at det er en stor belastning for journalister at gå på kompromis med deres faglighed på grund af økonomi, tidspres, manglende ressourcer eller ledelsens forskellige meldinger om god journalistik. Når rammerne ikke er gode nok, har den enkelte journalist to valgmuligheder, ifølge Ole H. Sørensen, seniorforsker på Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø:
"Enten at sænke ambitionsniveauet og gå på kompromis med sig selv, hvad der kan være meget belastende. Eller at lægge mere arbejde i det, hvad der også belaster på længere sigt," siger Ole H. Sørensen.
Ifølge artiklen fra 2010 er 12-14 procent af de DJ-medlemmer, der arbejder i nyhedsbranchen stressede. De mest stressede er radiojournalister, mens freelancere er mindst stressede.
