Gravide betaler i højere grad for en privat jordemoder

Af Ulla Oppermann Blankholm

Kvinder vil ikke ligge med veer og pludselig opdage, at deres jordemoder forsvinder, fordi der er vagtskifte. Det skaber utryghed at skulle føde på samlebånd på den måde, og derfor oplever de privatpraktiserende jordemødre en stigende interesse for en privatbetalt jordemoder.

Når et lille nyt liv begynder at rumstere inde i maven på en ung kvinde, sætter det mange ting i gang i både den kommende mor og far: Hvordan bliver fødslen? Hvem bliver min jordemoder undervejs? Og så videre og så videre. Både første og andengangsfødende har i stigende grad gennem de seneste år vist interesse og benyttet sig af privatpraktiserende jordemødre, fordi de ifølge formanden for Foreningen af Privatpraktiserende Jordemødre føler sig utrygge ved at skulle føde med forskellige jordemødre.

”Flere hyrer en privat jordemoder, fordi de ikke føler, de får den tryghed og omsorg, de har behov for på hospitalet. Det er en kæmpe forvandlingsproces at gå fra at være kvinde til at være mor, og det giver noget usikkerhed. Den usikkerhed bliver ofte ikke mødt på hospitalerne, og så bliver den til angst. Det er der flere og flere kvinder, der bliver klar over,” siger Henny Jensen, der ud over at være formand for foreningen også selv er privatpraktiserende jordemoder.

Hun mener, at nogle kvinder som resultat af det, vælger at få planlagt kejsersnit – og andre altså vælger at hyre en jordemoder.
Foreningen af Privatpraktiserende Jordemødre blev stiftet i 2008 og tæller i dag 28 private jordemødre. Prisen for at få en privatpraktiserende jordemoder ligger typisk på 18.000 kroner for at have sin egen jordemoder gennem graviditeten, til fødslen i hjemmet eller på hospitalet - og i den første barselstid.

Så er det fyraften
De fleste gravide oplever i dag på hospitalerne at ligge med veer, mens deres første jordemoder når til fyraften og bliver afløst af en ny. Den realitet mener Henny Jensen er med til at gøre kvinden usikker.

”Som jordemoder kan man se, at kvinden bliver ked af det og utryg, når der kommer en anden. Hun ved ikke, hvem den nye jordemoder er, og det medfører, at hun producerer stresshormoner, der hæmmer veerne. Mange kvinder har jo rimelig lange fødsler i forvejen, og på den måde bliver det bare forværret.”

En nybagt mor og far, der har haft Henny Jensen som jordemoder beskriver forløbet således på Henny Jensens hjemmeside:

”Vi havde en gang før oplevet at føde. Det var på hospitalet, og på mange måder var det en fin fødsel. Men vi havde en fornemmelse af, at det kunne gøres endnu bedre. Vi oplevede, at hospitalsjordemoderen havde svært ved at læse mig og mine kropslige signaler under fødslen, hvilket jo må betragtes som selvfølgeligt, eftersom hun ikke kendte mig. Denne gang ønskede vi den tryghed, der ligger i at kende sin jordemoder.”

Frit valg
Henny Jensen har selv født hjemme og har desuden arbejdet på en række forskellige sygehuse som jordemoder. Hun er stor fortaler for, at man får frit valg til at vælge sin jordemoder, og at man desuden får flere fødsler ud af hospitalerne.

”Dér hvor der som udgangspunkt ikke er noget signal om eventuelle problemer ved fødslen, er det lige så sikkert at føde hjemme. Problemet er, at lægerne tit melder ud, at det er farligt at føde hjemme, og de har en stor autoritet. I Holland og New Zealand føder omkring 30 procent af kvinderne hjemme. Jeg vil selvfølgelig ikke tvinge nogen til at føde hjemme – det skal være et frit valg – men de kommende mødre og fædre skal oplyses ordentligt om muligheden.”