”Alle børn og unge i det danske uddannelsessystem skal stimuleres og udfordres til at nå så langt som muligt. Det gælder både de svageste, den store mellemgruppe og de bedste – de praktiske og de boglige. Først og fremmest for de unges skyld, men også fordi vi ikke har råd til at lade være.”
Sådan indleder uddannelsesminister Morten Østergaard (R) og undervisningsminister Christine Antorini (S) deres kronik i Berlingske den 14. juni 2012. De to ministre vil sætte fokus på talent med en ny national talentstrategi.
I kronikken skriver ministrene, at det er væsentligt, at de unge føler, at ”de bliver set og udfordret, og at deres særlige potentiale bliver værdsat.” Udover at komme talentfulde børn og unge til gavn, skal strategien også sikre dansk kvalitet, konkurrencekraft og innovationsevne:
”Bag de fleste store opfindelser og vækstvirksomheder står et individ med et ganske særligt talent, og evnen til at rekruttere og fastholde talentfulde medarbejdere er afgørende for danske virksomheders konkurrencekraft og innovationsevne. Og i høj grad også for kvaliteten af den offentlige service i Danmark.”
De fleste har talent for noget
Der er allerede flere initiativer i Danmark, der tilbyder talentfulde unge muligheder for at udfolde deres potentiale. Programmet Akademiet for Talentfulde Unge samler særligt dygtige og motiverede gymnasieelever til intense undervisningsforløb.
De unge indstilles af rektor på deres respektive gymnasier og skriver herefter en motiveret ansøgning til Akademiet. I januar i år startede 300 elever på det særlige forløb, der ikke erstatter den normale gymnasieuddannelse, men tilbyder forelæsninger og faglige workshops i gymnasieelevernes fritid.
En videreudvikling af ordningen, som for eksempel skal gøre det muligt for gymnasieelever at tage fag på universitetsniveau, er en del af den nye talentstrategi fra Morten Østergaard og Christine Antorini.
Morten Østergaard påpeger dog i en pressemeddelelse fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser den 15. juni 2012, at talentudvikling ikke alene skal tilgodese de mest intelligente og hårdtarbejdende børn og unge:
”Vi skal i de kommende år have langt flere unge gennem hele uddannelsessystemet, men det er vigtigt at sikre, at vi både kan rumme de mange og de særlige. De videregående uddannelsesinstitutioner bør have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere forstand end de seneste års initiativer for eliten,” siger Morten Østergaard og påpeger, at lærere også skal have blik for talent hos utilpassede eller skoletrætte elever:
”Kun få har talent for det meste – de fleste har talent for noget. I modsætning til elitepuljer og særklasser handler det her om at skabe en talentkultur, der gør, at vi bliver bedre til at spotte og udvikle den enkeltes talent såvel hos den indlysende begavelse som den skoletrætte eller utilpassede.”
Et brud med talenttraditionerne
I pressemeddelelsen inviterer uddannelsesministeren alle til at give deres bud på, hvordan man giver de unge mulighed, lyst og vilje til at dyrke deres talent og potentiale fuldt ud, og de to ministre bag strategien inviterede til debat på Folkemødet på Bornholm i juni.
I kronikken i Berlingske antyder ministrene, at en del af løsningen ligger i en nytænkning af undervisningsdifferentiering, da der ”i nyere tid ikke har været pædagogisk tradition – ligesom der mangler systematiske metoder – for at differentiere opad (…)”
Udover en ny måde at undervisningsdifferentiere på, påpeger ministrene, at talenterne på for eksempel erhvervsuddannelser skal frem i rampelyset og fungere som rollemodeller for de andre elever.
Også på universiteterne kan der tænkes nyt: I tillæg til den gængse opfattelse af akademiske talenter som nogen, der skal rekrutteres til et ph.d.-forløb, skal der sikres udfordringer og målrettede tiltag for ambitiøse studerende, der ikke stiler mod en karriere som forsker.
